Hun sad ude på terrassen og bare kiggede ud over havet, hun tænkte ikke på noget andet end at havet både var så smukt og samme tid være så grusomt.
Nu kom hun til at tænke på dengang for 70 år siden hvor 2 verdenskrig dræbte hendes mand, der var ude og forsvare sig på flåden mod Hitler. Han druknede da deres destroyer blev smadret af et af de tyske skibe. Det måtte have været grufuldt at dø på den måde som hendes mand gjorde, hun kunne helt præcis forstille sig hvordan det måtte have været at drukne, og alt den panik der har været, med at fok råbte og skreg efter hjælp, men der intet hjælp var at hente. De var dømt til at dø.
1943:
Anne sagde farvel til Søren, hun gav ham en krammer, og hun følte at hun bare ikke kunne give slip, men hun var jo nødt til det. Søren skulle ud og tjene hans fædreland og for den sags skyld også de andre lande der kæmpede mod Hitler. Han skulle med flåden til middelhavet for at hjælpe nede ved Afrika. Sørens bedste ven Anders tog også med fordi han selvfølgelig også mente at det Hitler gjorde var helt forkert.
Det er gratis at oprette en konto