  Side 1 af 2
|
|
||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af LangdigtHan gik ud i entreen. ”Jeg vil råde jer til at finde den til i aften,” sagde han. Så gik han uden at sige farvel. Han var rasende og det kunne høres i hans stemme som lød af fyrværkeri en nytårsaften: høj, larmende og farligt. Moderen kunne mærke den negative stemning, der havde lagt sig, i køkkenet. Hun skyndte sig straks at rydde af bordet. Barnet sad ved bordenden og så helt fortabt ned i sin havregrød, mens han sad med hånden klemt fast om skeen, uden at spise. Han var åbenbart ikke kommet sig over chokket, faderen havde givet ham, ved at kigge vredt ind i hans øjne, før han gik ud af døre. |
|||||||||||||||
pdf-format (25KB) 
