Den nye dreng Benjamin og Bubba

”Bubba,” sagde Frøken Andersen stille, ”hvordan kunne du gøre det?” Hun kiggede halvt bebrejdende, halvt medlidende på den lille, tykke Bubba Jensen, Han fniste, mens han drejede hovedet lidt for at se på sine venner, der stod i en klynge ved bænken og fniste med ham. ”Bubba, se på mig!” Nu var den ellers altid så søde og rare Frøken Helle Andersen blevet vred. Han kiggede tvært op på hende: ”Hva’ er dar?” spurgte han klagende. ”Hvorfor spændte du ben for Louise, så hun slog hovedet mod bordet? Ved du, at hun måske har fået en hjernerystelse?” Der lød halvkvalte fnis ovre fra Bubbas venner. Han smilede. ”Frøken Andersen kiggede længe på ham med sine blå øjne, og sagde ”Det er lige meget så,” sagde Frøken Andersen. ”Jeg skriver en seddel.” ”Er det rigtigt?” sagde Bubba og begyndte med at fnise. ”Mine forældre er ligeglade så hvorfor sende en seddel hjem, når det ikke hjælper noget” ”det skal jeg nok sørge for” udbrød Frøken Helle” ”Fint. Må jeg gå?” Frøken Andersen nikkede. Hun kiggede bekymret efter ham. ”Hvad kan man gøre for at hjælpe ham?” mumlede hun for sig selv. Hun rystede på de korngule krøller, sukkede dybt og gik ind i klasseværelset. Hun skulle hente den nye elev oppe på kontoret.”Stille, alle sammen! Ja, godt. I tre, Bubba, Jens og Peter, det gælder også jer. Flot. Fint, jeg vil gerne præsentere jer for jeres nye klassekammerat, Benjamin Christensen. Han er lige flyttet hertil med sin far og mor, og de bor i svanevej, som ligger lige ved siden af skolen. Alle børnene i klassen stirrede på den nye dreng. Han så meget almindelig ud. Han havde langt brunt pige hår, brune øjne med lange øjenvipper og hans hud var meget lys. Julie, der sad på forreste række, syntes, han så sød ud, ham ville hun godt være kærester med, fordi at hun var lige slået op med Jens fra klassen, så hun havde ingen kæreste lige for tiden. Det ringede ud til frikvarter og Bubba gik over til Benjamin og sagde: ”Benjamin! Er din frisør død siden dit hår er så langt?” Bubba stod foran Benjamin med sit slæng bagved sig og kiggede hånligt på ham. ”Hva? Sig det nu?” forlangte Bubba at få af vide. ”Nej. Fjern dig nu,” svarede Benjamin ligegyldigt. ”Hvad sagde du?” snerrede Bubba. ”Jeg sagde: Flyt dig. Og lad det blive i dag.” Benjamin kneb øjnene sammen og kiggede hurtigt væk fra på Bubba. Bubba strakte armen frem for at gribe fat i Benjamins krave, men uden endda at nå at opfatte det, greb Benjamin fat i hans arm, drejede ham rundt og slog ham mod muren. Benjamin stak sit ansigt tæt hen til Bubbas og hviskede: ”Hvis du nogensinde igen prøver at lægge hånd på mig, kommer du til at fortryde det mere end noget andet! Forstået?” Nu så Benjamin ud til at græde fordi han fortrød hvad han sagde. Bubba svarede vredt ”dig og mig ved kirkegården efter skole, og hvis du ikke kommer, må jeg klippe garnet af dig?” Benjamin kiggede trist ned på jorden, han havde haft langt hår siden hans far døde og nu var han vandt til det lange brune hår, han kunne ikke undvære det han måtte bare beskytte det kun for sin fars skyld tænkte Benjamin inde i sig selv han måtte tage kampen op efter skole hvis han ville beskytte sit hår. ”Ja det er forstået dig og mig ved kirkegården efter skole” sagde Benjamin og kneb øjnene sammen, og gik ind i klassen. Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? tænkte han. Hvornår kommer han?Pludselig var der noget, der bevægede sig – oppe på toppen af tårnet. Benjamin kunne ikke rigtig se, hvad det var, Benjamin tænkte på at gå hjem, men så kom han i tanke om at Bubba ville klippe hans hår hvis han ikke var der. Det var ved at blive mørkt, og månen kastede et blegt, spøgelsesagtigt spindelvæv over den sorte skov ved siden af kirken. Bubba var stadig ikke dukket op. Benjamin gik op på tårnet for at se hvad det var der bevægede sig, og i et kom Bubba frem ”jeg troede ikke at du ville komme” sagde Bubba med et smil på læben. ”Se det jeg vil have dig til at gøre er at du ikke skal spille smart over for mig i skolen, der er ingen der har gjort det som du gjorde ved mig i dag!” sagde Bubba vredt og fortsatte ”Det har altid været mig der har drillet og mobbet de andre elever på skolen, også nytter det ikke noget at du gør det som du gjorde i dag” sagde Bubba ”Jeg følte at du krænkede mig” ”krænkede min far” ”og mit hår” Benjamin begyndte at græde ”tror du selv jeg har valgt og have det lange hår” ”du kan tro nej kan du, den eneste grund er at jeg ikke har klippet mit hår siden min far døde” sagde Benjamin pibene. Bubba var ked af det efter hvad han lige havde hørt. ”undskyld”. ”undskyld fordi jeg krænkede dig Benjamin, men jeg har også haft det hårdt, jeg har oplevet mine forældre som alkoholiker siden jeg blev født og det er derfor jeg er blevet til den jer er i dag, ond, voldelig og respektløs, jeg har ikke taget noget seriøst fordi mine forældre heller ikke har, og de er jo trods alt mine rollemodeller og det har de været hele tiden, men de har ikke været nogen gode rollemodeller, og det er derfor jeg er blevet til den jeg er nu. Bubba og Benjamin gik hjem som to gode klassekammerater. Senere blev de bedstevenner, fordi at de synes at de havde så meget tilfælles, og Bubba holdte op med at blive den onde dreng i klassen.