Analyse af vædderen af Cecil Bødker

I Cecil Bødkers ”Vædderen” følger man Vagn, som er en dreng med mange problemer. Vagn er flyttet fra byen til en gård i provinsen, hvor han er feriebarn hos en familie i en sommerferie, sandsynligvis i 1960'erne, da det storbymiljø, Vagn kommer fra - jf. de "Huse af jernbeton og legestativer af galvaniserede jernrør," der omtales s. 98, linie 21-22 især kom frem i 1960'erne, men handlingen er ikke mindre vedkommende i dag, da de samme problemer stadig forekommer. Man følger Vagn fra han står ved pigtrådshegnet og føler sig forurettet over den måde, han bliver behandlet på, og han tænker tilbage på nogle gange, hvor han synes, han er blevet uretfærdigt behandlet, eller behandlet på en måde, som han ikke kunne lide. Han får øje på vædderen, der står på den anden side af hegnet og får lyst til at spytte på den. Det gør han, og han fortsætter med at kaste sten på den, og til sidst gør han vædderen så gal, at den begynder at vælte en af hegnspælene. Da vædderen til sidst kommer fri, flygter Vagn ind i laden og derfra til sit kammer og videre ud i haven, hvor plejemoderen og nogle gæster, der er kommet på besøg, sidder. De beder ham om at finde gæsternes dreng, som leder efter Vagn. Vagn tager sig god tid, og pludselig hører de skrig, og kort efter kommer mændene tilbage med drengen, der er blevet stanget ned af den gale vædder. Men hvor skal skyld og ansvar placeres? Og kan det overhovedet placeres? Fortælletiden i novellen strækker sig over nogle få timer: Fra Vagn kommer ud til hegnet, til han hører drengens skrig og ser mændene komme bærende med ham. Den fortalte tid strækker sig derimod lidt længere. Man hører nemlig om, at de andre drenge fra gaden kaldte ham dumdristig (s. 98, linie 27), hvilket altså må være sket før han kom til gården. Man hører også om, at han tidligere har ødelagt traktoren (i hvert fald er blevet beskyldt for det) (s. 94, linie 17), hvilket nok ikke er så længe siden, da det stadig er (sen)sommer og traktoren skulle bruges til at høste med. Senere hører vi om, at han har givet en af grisene en cigaret og lånt en fiskestang uden at have fået lov (s. 95, linie 1 og 6). Det vil altså sige, at den fortalte tid strækker sig over en længere periode. Det nævnes ikke nøjagtigt, hvornår Vagn er kommet til gården, men da der er sket en del siden han kom, må man antage, at han allerede har været der i flere uger (muligvis måneder), og den fortalte tid strækker sig derfor over ligeså lang tid, da man - som før nævnt - hører om drengene fra gaden, og det sidste, man hører om, er at mændene kommer med drengen, der er blevet stanget af vædderen. Teksten kan inddeles efter indhold: Indtil linie 25 på s. 94 udspiller den egentlige handling sig. Derfra til side 95, linie 4 - med undtagelse af side 94, linie 30 - og igen på side 94, linie 32-34 fortælles næsten udelukkende om tidligere oplevelser, Vagn har haft - altså om baggrunden for, at handlingen udspiller sig som den gør. Derefter springer vi tilbage til den aktuelle handling og forbliver der resten af novellen. Dog er der indimellem nogle korte flashbacks, f.eks. dér, hvor han tænker på dem hjemme i gaden (side 98, linie 27), og dér hvor han tænker på en film, han har set (s. 99, linie 1). Vi har i teksten at gøre med en kombineret synsvinkel fortalt til os af en personbunden 3. personsfortæller, som udelukkende følger Vagn - er altså bundet til Vagn. Alt følges gennem hans syn og tanker, og fortælleren holder sig i baggrunden, hvilket tydeligt ses allerede fra første linie: "Der var ikke engang nogen fugle der sang. Vagn stillede sig op på den nederste pigtråd, der var ikke andet en fluerne og nogen bier. Man skulle tro at alting sov herude, ligesom inde." Det er altså Vagns handlinger, følelser og tanker, man følger. "Der var ikke engang nogen fugle, der sang." Det er noget, Vagn tænker, og dermed en indre synsvinkel, men umiddelbart efter springer vi til en ydre