”Der var ikke engang nogen fugle der sang. Vagn stillede sig op på den nederste pigtråd, der var ikke andet end fluerne og nogen bier. Man skulle tro det hele sov herude, ligesom inde…” – Sådan begynder novellen ”Vædderen,” som er 1 ud af de 10 noveller fra novellesamlingen ”Øjet” skrevet af Cecil Bødker, 1961.
Vi befinder os på en gård, langt ude på landet. Den lille dreng Vagn, er hos sine plejeforældre, men han trives ikke godt med dem. Han synes ikke han må noget, så derfor vil han gøre en slags ”oprør.” Han er godt sur over alle de ting han ikke må. En af de ting han specielt ikke må, er at gå ind til fårene – der er vædderen nemlig! Og den er farlig, siger de. Men Vagn er sur og han er da total ligeglad med, om vædderen er farlig eller ej. Det er jo bare noget de siger.
Så Vagn begynder at spytte på vædderen, og tilmed kaste sten efter den. Vædderen bliver ophidset, mens Vagn bare bliver ved med at tirrer den på forskellige måder. Til sidst bliver vædderen så rasende, at den slipper ud, fordi hegnet langt om længe vælter. Vagn er hurtigt af sted, og han vælger at gå indenfor, der er nemlig kommet gæster i mellemtiden. Mens de sidder og drikker deres kaffe, hører de pludselig et højt vildt skrig udefra. Det er gæsternes søn, Ole der er blevet overfaldet af den arrige vædder.
Det er gratis at oprette en konto