Når man hører ordet polterabend, så tænker man aftenfest, strippere, jakkesæt, dyre cigarer, champagne og endeløst forbrug af penge. Sådan er det også ofte, hvis man har pengene til dette. Forestil dig nu, at du er under middelklassen, og du skal holde polterabend. Hvordan ville det foregå? Jan Sonnergaard har givet sit bud i novellen Polterabend fra novellesamlingen Radiator, som han udgav i 1997. Her møder vi Simon og hans venner, og følger dem gennem deres begivenhedsrige version af en polterabend.
Vi har at gøre med en jeg-fortæller, hvilket kan ses allerede i første linje: ”Det var først senere, jeg selv kom ind i billedet”. Fortælleren er eksplicit, hvilket vil sige, at han optræder i teksten, dog uden at indtræde i historien, mens han samtidigt har sin egen historie. Han er den ultimative alvidende fortæller fordi, han ved alt hvad der sker og hvad alle tænker. Når han ved, hvad der kommer til at ske, og han oven i købet er til stede i handlingen, så kan han gå i forvejen og vente på personerne, som han også gør. Et eksempel på det alvidende: ”… hun havde simpelt hen ikke noget valg, og de to HA'er kørte hende bort… ” (S.82 L.11). Her er fortælleren alvidende fordi han ved, hvad de skal i løbet af dagen, selvom han ikke selv er tilstede.
Det er gratis at oprette en konto