Det handler om en sømand, som er ude og sejle i Kattegat. Der var om natten, en stor storm med en enorm blæst, som gjorde næsten umuligt at sejle, fordi bølgerne blev så store. Sømanden plejede normalt ikke at være bange for storme. Han kæmpede indtil daggry, hvor han ramte ind i et rav. Med på skibet havde han sin lille dreng med. Han peb og tog skiftevis fat i farens venstre og højre arm.
Inden på land kom en mand og hans far ridende, manden hed Søren Kanne. Søren sagde til sin far, at han kunne se at skibet, var tæt på at gå helt i stykker. Søren satte sig op på sin hest, og tog et reb om en anden, hvorefter han drog ud imod skibet. Han råbte tilbage til sin far (som synes det var en dårlig ide), at hvis han druknede, så skulle han passe på Karen.
Han svømmede ud til skibet med begge heste, og bad sømanden tage fat i sin søn, og sætte sig op på hesten. Da de kom ind på land, takkede de straks alle Herren for livet.
Den lille dreng spurgte faren, hvad de nu skulle gøre i livet, eftersom at skibet var deres hjem. Men Søren Kanne tog sig af dem og sørgede for dem.
Det er gratis at oprette en konto