Erindring

Jeg sad en stille og rolig sommerdag. Solen stod højt på himlen, og alt var i sin bedste orden. Alle medarbejdere arbejdede hårdt og det gjorde det heller ikke nemmere, da temperaturen lå på den gode side af 20 grader. Halmtaget havde det ikke så godt, da der havde været tørke i flere dage, så vi kastede vand på det. Selv ejeren af huset måtte hjælpe til, for at der ikke skulle gå flammer i laden, men intet kunne forhindre, hvad der skete den selv samme nat.

Alle var faldet til ro, undtaget var jeg selv. Den nat havde jeg en mærkelig fornemmelse i maven, en fornemmelse af, at der var fare på færde, men til sidst faldt jeg i søvn. Denne søvn varede dog ikke længe, da jeg kort efter blev vækket af en masse mennesker, som løb forvirrende rundt udenfor, som havde de djævlen i hælene. Stalden var i brænd! Flammerne omfavnede stalden og indhyllede den i et uendeligt inferno af ild. Intet kunne redde laden den nat.

Næste dag var laden brændt til grunden, og kun de to brændende stopler stod tilbage. Alt inventar var gået bort, og hestene var løbet væk, gårdejeren stod tilbage med et kæmpe tab og en ubeskrivelig tomhed. Ligeledes gjorde gårdens beboere. Efter gården var brændt ned, var jeg begyndt at få et bedre og tættere forhold til Søren, som var en af gårdens tjenestefolk. Han havde været yderst hjælpsom med det fysiske arbejde efter ladens nedbrænding. Søren og jeg havde efterhånden knyttet et godt bånd til hinanden, og som tiden gik, blev vores bånd tættere og tættere. Jeg erindrede især vore mange rideture ud mod aftensolen, hvilket altid var hyggeligt, og minderigt. Derfor tog det især hårdt på mig, den dag det gik op for mig at han ville tage sit eget liv. Jeg kan tydeligt huske, hvordan skyldfølelsen væltede mig omkuld og jeg farede ud for at finde Søren. Han havde tilkendegivet alle sine følelser for mig. Jeg havde ikke fortalt ham om mine følelser, så han havde opfattet vores forhold, som af værende ensidigt. Jeg fór rundt i håb om at undgå det ubegribelige. At miste Søren, som jeg var så inderligt forelsket i. At skulle miste ham og vores ubeskrivelige forhold ville være fatalt. Det var først nu det gik op for mig, han skulle være ved min side for evigt. Det var først nu, hvor jeg var ved at miste ham, at jeg indså, hvor meget han betød for mig, han var min store kærlighed.