Fredag den 22. marts, efter at have haft en super hyggelig ferie med familien i Tyskland, kom jeg ud for det værste jeg nogensinde har oplevet. Da mig og min familie i lørdags tog ned til de tyske alper, som noget af det sidste, i vores ellers meget vellykkede ferie skete der noget voldsomt, som jeg aldrig glemmer. Vi skulle nemlig prøve et kvarter lang svævebanetur. Det tog noget overvindelse fra min side af, da jeg siden min barndom har lidt af højdeskræk, men det er noget jeg har prøvet at arbejde med, så jeg besluttede mig for at springe ud i det. Højdeskræk og proppet kabine Turen gik egentlig bedre end forventet, jeg kunne til min store overraskels slappe af og nyde turen og udsigten, ja eller hvert fald udsigten. Hvor havde de proppet den kabine. 7 min. inde i turen skete der noget uventet. Lige pludselig stoppede kabinen bræt op og gyngede lidt, hvilket var virkelig ubehageligt med min højdeskræk. Vi snakkede lidt med de andre turister, eller det vil sige, min storesøster gjorde, da hun er meget bedre til tysk og engelsk end jeg er. Jeg som er lidt af en sprogspasser sad og klamrede mig til bænken, mens min storesøster kommunikerede med de andre, for at prøve at finde ud af, hvad der foregik. De blev enige om at vendte 5 min. før de kontaktede det nr. som stod skrevet på døren i tilfælde af, at der skete noget som dette. Voldsom blæs ødelægger dagen Der gik længere og længere tid, Jeg tror der nåede at gå 10 min. inden de kontaktede det nr. som stod skrevet på døren. Det var en tysk dame som ringede, og efter en samtale på 5 min. Kunne hun fortælle os, at der, pga. den voldsomme blæs, hvilke gjorde at den var ude af drift. Den gode nyhed var så, at vi ville blive hentet af en helikopter, så snart som mugeligt, men den dårlige nyhed var, at de havde ingen idé om, hvornår det blev, pga. af den voldsomme blæs. Jeg havde det helt ad helvede til og andre var begyndt, at lægge mærke til det. Og så var der heldigvis, en sød ældre fransk dame, som gav mig en Panodil pille, hvilket hjalp. Jeg tog pillen og satte mig ned på gulvet, så jeg kunne side lidt mindre klemt. Desværre var der et par irriterende, støjende russiske unger, hvis mor ikke kunne holde styr på dem, som gjorde det svært at slappe af. De sad og havde en fest, de synes, at det var super morsomt, at vi var havnet der, og hvad der var endnu mere morsomt, var at pege på mig, sige noget på russisk og så grinede de åbenlyst, mens de sad og hyggede sig med deres gameboys. Natten i kabinen Nogle timer efter var der stadig ikke sket meget. Der var ved at blive nat, og folk fordelte deres snacks rundt, så alle kunne få noget at spise. De russiske børn, som havde fået mest, klagede sig over at de stadig var sultne og gik rundt og spurgte fremmede om de ikke måtte få deres. Og da folk begyndte at finde en behagelig position som de kunne sove i, skyndte de små fede russiske børn at beslaglægge gulvet, som nogle grådige dyr, hvilket gjorde det en hel del sværere, at sidde der. Natten gik udmærket, jeg fik godt nok ikke meget søvn, men jeg gik heller ikke i panik, som min storsøster frygtede. Redet! Efter den længste nat i mit liv, blev det endelig morgen. Pludselig kunne man høre noget svagt, jeg rejste mig op for at se om man kunne se noget, men der var intet. Men støjen blev højere og højere, pludselig gik det op for mig hvad det var for en lyd. Jeg vækkede de andre og så småt som de andre vågnede, begyndte man at kunne se en helikopter nærme sig. Da det gik op for alle blev der jublet og folk var glade og lettet.
Det er gratis at oprette en konto