Analyse af H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født'

Analyse af H. C Andersens sang/digt, I Danmark er jeg født (Danmark, mit fædreland!)

I Danmark er jeg født (Danmark, mit fædreland!), er skrevet af Hans Christian Andersen i 1850 den femte marts, og det ved man, fordi hans digt blev trykt i en avis, der hed Fædrelandet. Teksten var oprindeligt et digt, men blev lavet til en sang I 1926. Teksten er skrevet i Romantikken, hvor man skrev om, dengang Danmark var et stort og mægtigt land, som for eksempel i vikingetiden.

Digtet er bygget op i en traditionel opbygning: fire strofer, otte verslinjer, det sidste vers ”Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland” gentages i hver strofe, fordi det blandt andet er vigtigt og, fordi man dengang skulle huske digtene udenad, så derfor lavede man gentagelser i digtene, for at gøre det nemmere for folk at huske. Det har en fast rytme: krydsrim og omsluttende rim, A-B-A-B-C-D-D-C. Digtet er et lyrisk digt, da det viser en stemning, og ikke en handling. Sangen er skrevet i ’jeg’ form for eksempel i strofe et, verslinje et, ”i Danmark er jeg født”, hvilket gør digtet mere personligt at forholde sig til. Der gøres brug af mange beskrivende adjektiver, som for eksempel i strofe et, verslinje fem, ”Du danske, friske strand”.