Ernst og lyset analyse

“Ernst og lyset” er en kort?lm fra 1996 lavet af Anders Thomas Jensen som bla. også står bag den Oscar-belønnede “Valgaften” fra 1998. Helt kort, så er ?lmen en fortælling om at Jesus vender tilbage på Jorden med et kæmpe lysglimt. I ?lmen danner vi kendskab til rengøringsartikelsælgeren Ernst, som bliver spillet af Jens Jørn Spottag og Jesus, som bliver spillet af Søren Østergaard. Tid og dramaturgi Filmen følger den lineære dramaturgi, tingene foregår altså kronologisk uden spring i tiden. Jeg har valgt at vise det ved at putte berettermodellen henover ?lmen: Anslag 0:29-1:00, ?y der lander, Ernst der går i lufthavnen. Præsentation 1:00-1:54, præsentation af Ernst og hans kone. Uddybelse 1:54-3:00, man hører om lys fænomenet, Ernst ignorerer blafferen to gange. Point of no return 3:00-3:15, blafferen bliver lukket ind i bilen og får den til at starte. Kon?iktoptrapning 3:15-10:20, Jesus prøver at overbevise Ernst om at han er Guds søn og bliver mere og mere desperat da Ernst ikke vil tro ham. Klimaks 10:20-10:40, Jesus siger farvel og stiger til himmels. Slutning 10:40-11:27, musikken begynder igen og Ernst kører hjemad, som om intet var hændt. Filmiske virkemidler Jeg vil mene at vi her har et eksempel på en blanding mellem den observerende og den re?ekterende kort?lm. Den er observerende fordi at vi hele ?lmen igennem sidder som en ?ue på væggen og overværer situationen. Det bedste eksempel på dette er i den lange bil-sekvens hvor Ernst snakker med Jesus. Filmen er re?ekterende fordi at den sætter vores tanker i gang. Filmen stiller spørgsmål til om religionen stadig er nødvendig i den moderne tidsalder og det får en til at tænke. Filmen foregår i 90’erne, det kan vi bla. se ved den gammeldags mobiltelefon. Med hensyn til billede og indstillinger/klip er der ikke noget særligt at bemærke. Klipperytmen er rolig hele vejen igennem, og der er ikke gjort brug af avancerede klip som krydsklip mv. I kort?lmen er der hovedsageligt anvendt stativholdt kamera, og ellers er det meget enkle kamerabevægelser og billedbeskæring der dominerer. Det giver meget en rolig ?lm, der er ”behagelig” for øjet. Samtidig er det med til at gøre den meget realistisk, og derved troværdig. I Ernsts og Jesus’ dialog er næsten udelukkende