Folkeviser kom til Danmark som franske ballader i det 12-13 århundrede. De blev brugt i middelalderen til underholdning hvor der var en forsanger, der sang stroferne og så sang tilskuerne med på omkvædene. Folkeviser er fortællende sange, og det var de omvandrende sangere der digtede viserne. Folkeviserne er overleveret mundtligt, og derfor er der forskellige versioner af de forskellige viser. De blev først nedskrevet i 1500-tallet. I folkevisen Germand Gladensvend får man at vide, at en konge og en dronning sejler over havet, og pludselig ude midt på havet stopper deres skib. Havet her i visen vil formentlig være Øresund, hvor kongen og dronningen har en ø midt i Øresund, hvor de bor. Dronningen råber, om der er nogle der holder i skibet. Hun vil give både guld og sølv, hvis bare de kan komme videre. Derefter kommer der en stemme, som man senere finder ud af er gammen (et fabeldyr med vinger). Gammen siger, at han vil have det som er under hendes bælte. Dronningen tror det er hendes nøgler, og smider dem ud til gammen. Fem måneder efter føder dronningen en søn, og imellem tiden er det gået op for hende, at det er barnet som hun har lovet til gammen. Derfor skynder hun sig at døbe ham, og han bliver gjort kristen. Grunden til at han bliver døbt så hurtigt er, at gammen ikke kan tage ham, når han er meget lille og sårbar. Han bliver kaldt Gladensvend, og jeg tror ikke, at det er tilfældigt, da det er et positivt navn. På den måde bliver han ikke mistænkt af gammen. Der går mange år og Germand Gladensvend er vokset sig stor. Dronningen kan nu ikke skjule den sorg hun føler for at have lovet Germand væk, for hver gang Germand ser på sin moder græder hun. Derfor spørger han Dronningen, hvorfor hun græder hver gang han ser på hende. Hun fortæller ham, at hun har lovet ham væk til gammen. Germand Gladensvend bliver ikke sur, men derimod trøster han hende, og siger til sin mor at gud må bestemme hans skæbne. Når Germand ikke bliver sur, har det måske også noget at gøre med, at det er svært at tro på at gammen findes. En dag opsøger gammen dronningen, og minder hende om, hvad hun har lovet. Dronningen siger, at hun hverken har fået datter eller søn, men gammen har allerede gennemskuet hende. Da gammen forlader dronningen siger han, at når han finder Germand Gladensvend tilhører han ham. Da Germand fylder femten år finder han kongens datter af England og hende vil han gerne giftes med. Derfor siger han til sin mor, at han vil låne hendes fjederham for at ville flyve over til sin forlovede. Hans mor prøver at stoppe ham ved at sige, at han flyver af sted, vil han aldrig mere komme tilbage, da gammen vil tage han. Det skræmmer ikke Germand, og han flyver af sted. Midt på havet møder han gammen, som fortæller ham om den aftale som hans mor har lavet med gammen. Germand insisterer på at fuldføre sin rejse, men han lover at han vil vende tilbage til gammen. Gammen tror ikke på Germand, og derfor mærker han ham ved at hugge hans ene øje ud, og drikke halvdelen af hans hjerteblod. Da han kommer over til England finder hans forlovede Sølverlad ham såret, og straks begynder hun at pleje ham. Sølverlad begynder at forbande hans mor for at have givet ham sådan en skæbne. Det finder Germand sig ikke i, og forsvarer sin mor og siger, at det er ikke hendes skyld, at han har fået sådan en skæbne. Germand sætter sig i sin fjederham og flyver tilbage. Sølverlad følger efter, og hun klipper alle fugle i stykker, som hun møder undervejs. Da hun kommer frem, finder hun ikke Germand Gladensvend. Hun finder kun hans højre hånd. Visen består af 33 strofer, og hver strofe er der 4 vers. I første og i sidste strofe er det en ekstra vers som lyder ”så fløj han over den Rin” dette indikerer bare at der er et omkvæd efter hver strofe. Mange folkeviser kan man inddele i fire forskellige afsnit. Præsentation, alarm, konfrontation og reaktion. Præsentationsafsnittet er den første strofe, hvor man får af vide, at kongen og dronningen sejler over havet. Alarmafsnittet er fra strofe 2-8, hvor man finder ud af at dronningen har lovet Germand Gladensvend væk til gammen. Konfrontationsafsnittet er fra strofe 11-24, hvor dronningen fortæller ham, at han er lovet væk til gammen, og hvor Genmand også selv møder gammen. Reaktionsafsnittet er fra strofe 30-33 og det er de fire sidste strofer, hvor Germand vælger at flyve tilbage til gammen for at konfronterer ham. Da man ikke hører meget til kongen i folkevisen, kun i første strofe, og ud fra det tror jeg, at det er dronningen der har haft ansvaret for Germand. Det er sikkert også hende der har passet og opdraget ham. Jeg tror at dronningen og Germand har et meget tæt forhold til hinanden, fordi dronningen er meget beskyttende over for hendes søn. Hun vil fx ikke have, at han flyver over til sin elskede, trods det at han er voksen. Ligeledes er Genmand også meget beskyttende over for sin mor. Han har trøster hende, når hun græder og er ked af det. Han forsvarer hende når Sølverlad forbander hende. Visen kan repræsentere udviklingen fra barn til voksen, hvor Germand har svært ved at blive voksen, altså ”flyve fra reden”, og hans mor har svært ved at give slip på ham. Gammen kan repræsentere båndet mellem mor og søn ved, at gammen prøver at holde ham fra, at flyve over til sin forlovede. Det at han er blevet opdraget af sin mor gør, at han ikke er helt klar, når han skal flyve fra reden, og han bliver nødt til at vende hjem igen. Pagten som moderen har lavet med gammen kan tolkes som om, at moderen ikke er klar til at sønnen tager hjemmefra, og derfor finder på undskyldninger for at han skal blive hjemme. Og gammen kan tolkes som den barske natur som Germand bliver sendt ud i. Når Sølverlad klipper alle fugle i hun møder i stykker, kan det tolkes som om, at hun prøver at klippe båndet mellem dronningen og Germand over. Det lykkedes ikke for hende, og den højre hånd kan tolkes som den kærlighed som Germand har tilbage for hende. Både i Germand Gladensvend og i Harpens kraft er der en skæbne, som der ikke kan blive lavet om på. I Germand Gladensvend er det pagten mellem dronningen og gammen, og i Harpens kraft er det den bro de skal krydse for at blive gift. I Germand Gladensvend går det galt, men i Harpens kraft overvinder de den forhindring som der er. Både Harpens kraft og Germand Gladensvend er trylleviser. I begge fortællinger er der overnaturlige væsner med. Jeg mener, at budskabet i Germand Gladensvend er, at det er godt at begge forældre opdrager, så børnene bliver mere robuste, og er mere parat til, at tage fat om sit eget liv. Moderen vil også bedre kunne give slip på sin søn, hvis far og mor har hinanden. På den måde får barnet også friheden til at starte sit eget liv, og kunne give slip på dem man elsker. Det kan nemt gå galt, hvis barnet skal leve to liv på en gang. Det andet budskab kan også være at, man ikke skal kæmpe mod naturen og ligeledes heller ikke skæbnen.
Det er gratis at oprette en konto