Som mor vil du altid være beskytter for dit barn, lige meget alderen. Som mor er det også svært at se dit barn flyve fra reden, og se dem for alvor klippe navlestrengen og stå på egne ben. Dem samme tematik ser vi i Germand Gladensvend. En konge og en dronning kommer i havsnød. Derfor lover de deres første fødte væk til en havtrold mod hans hjælp. Da drengen blev født, kaldte de ham Germand Gladensvend. De var nødt til at holde drengen skjult så trolden ikke ville tage ham. Så sejlede han til England for og møde sin skønne jomfru, men han bliver fanget af trolden, og da den skønne jomfru finder ham er hans hjerte halvt tømt for blod og hans højre øje huggede ud. Da de rejser tilbage til moderen, får trolden fat i ham. Da jomfru Sølverlad fandt ham, var blot hans højre hånd tilbage.
Visen er inddelt i strofer. Der er 32 strofer, i første og sidste strofe er der fem verslinjer. I strofe 2-31 er der fire verslinjer. Det er knittelrim, det vil sige at rimskemaet lyder ABCB. Hvilket betyder at anden og tredje verslinje rimer. I denne ser vi især det episk-lyriske træk, da det er en tekst med et tydeligt handlingsforløb. Vi ser også handlingsforløbet ved visens komposition, som er hjem-ude-hjem. Germand er hjemme og bliver faktisk “gemt” derhjemme hele hans barndom. Men da han så bliver ældre og skal ud og finde en hustru, så rejser han til England for at hente sin prinsesse hjem. På sin vej over til sin prinsesse bliver han bidt af trolden. Men han vil nå over til sin prinsesse, da han kommer og de ser hvad er er hændt ham, bliver prinsessen sur over at moderen har bragt ham den skæbne. Germand bliver vred over at hun snakker sådan om hans mor. Han rejser hjem igen, og jomfru Sølverlad følger efter ham og “klipper alle fugle på sin vej” hvilket kunne symbolisere at hun forsøger at klippe hans navlestreng, altså båndet til sin mor. Så bliver Germand spist af trolden og det eneste der er tilbage, er hans højre hånd. Så er prinsen hjemme i det at man kan se døden som et hjem. Man kan perspektivere folkevise til en anden folkevise kaldt “Hr. Bøsmer i elverhjem” Som også handler om kærlighed. Man kan sammenligne Germand med Elverkonen. De vil begge to have fat i den de elsker, men der er forhindringer for dem begge. Germand får fortalt at han ikke må krydse havet, da trolden vil slå ham ihjel. Elverkonen vil gerne have Hr. Bøsmer, men han er forlovet. De trodser begge to forhindringerne og går efter deres elskede alligevel. I fortællingen om Hr. Bøsmer ender det med at Elverkonen fortryller ham til og tro at han er forelsket i hende, og at han er født og opvokset i Elverhjem. Det ender med at Hr. Bøsmers forældre og forlovede tror han er død. Men i virkeligheden ender han sammen med Elverkonen. Hvorimod Germand Gladensvend dør, og ikke får lov og være sammen med sin elskede.
Det er gratis at oprette en konto