Den episke genre folkevise stammer oprindeligt fra Frankrig, men kom til Danmark omkring år 1150 - 1200. At synge og danse folkeviser gik af mode omkring år 1600, men viserne blev igen populære i starten af romantikken (1800 tallet). I gamle dage blev folkeviserne brugt til underholdning i de riges gårde, alle kunne være med. Alle dansede og sang i store flokke, det var en god social tradition. I dag kan folkeviser bruges til at belyse sociale og samfundsmæssige forhold, på den måde kan nutidens mennesker lære af datidens mennesker. Mennesker kan lære af deres erfaringer. Det var ikke kun overklassen der dansede og sang. Underklassen kom hurtigt med på moden, og lærte at synge viserne. De lærte viserne således:
de rige dansede rundt til sent om aftenen i de store slotsgårde. Oppe i køkkenet stod der nogle opvaskere fra underklassen med åbne vinduer, og nede blandt de rige gik der tjenere rundt og ryddede op. Disse mennesker fra underklassen hørte deres herrer synge viserne. På den måde blev viserne også populære blandt de fattige, for som sagt; det er en god social underholdning, som alle kan være med til.
Så de fattige hørte altså sangene fra de rige og de rige fik dem sunget af andre folk, hyppigt af en professionel troubadour eller lignende. Derefter gik viserne fra mund til mund, lidt ligesom folkeeventyr. Men modsat folkeeventyr, er folkeviser lavet af professionelle troubadourer, og senere hen er de blevet skrevet ned af adelsdamer. Folkeeventyr er kun gået fra mund til mund og senere skrevet ned af f.eks Brødrene Grimm.
Det er gratis at oprette en konto