Denne rapport omhandler menneskekroppens energiomsætning og lidt til.
Formål: at lære noget om kroppens energiomsætning.
Teori
En menneskekrop kan på mange måder sammenlignes med en slags maskine, der drives af en forbrændingsmotor. I motoren omdannes den kemiske energi i benzin til mekanisk energi, som maskinen kan udnytte. Vi forestiller os, at der også foregår en forbrænding i et menneske, men selvfølgelig ved en lavere temperatur end i selve motoren. Her er det næringsstofferne i vores føde, der er brændstof. Det er fedt, kulhydrater, proteiner og evt. alkohol vi forbrænder. Den kemiske energi i disse stoffer omsættes til blandt andet varmeenergi, som holder kroppen varm. I musklerne omsættes den til mekanisk energi, når vi fx bevæger os.
Det er ikke alt, hvad vi indtager, der omsættes til energi. Vi har behov for at indtage sådan noget som vitaminer og mineraler, for at kroppen kan fungere optimalt. Desuden bruges noget af føden til opbygning af kroppen. Motoren drikker den mængde, der er nødvendig. Mennesket derimod spiser mere end, der er behov for. Den del der ikke omsættes, fordi der naturligvis ikke er brug for den, lagres så op i fedtdepoter. Og så ender det med, at vi bliver overvægtige.
Forskellige organiske stoffer bidrager med energi til alle organismer i naturen. Kulhydrater, proteiner, vitaminer, alkohol, mineraler og fedt bidrager til menneskets energiudbytte, som forbrændes til mælkesyre eller kuldioxid. Gærceller forbrænder kulhydrat til kuldioxid eller alkohol.
Det er gratis at oprette en konto