Immunforsvaret er kroppens forsvar mod bakterier og virus. Kroppens immunforsvar består af millioner af forskellige hvide blodlegemer, der hver især kan genkende én bestemt form for fremmede celler. Når en fremmed celle, for eksempel et virus, kommer ind i kroppen, vil de hvide blodlegemer angribe og forsøge at dræbe de fremmede celler. Derfor er det afgørende ved transplantationer, at de væv, der indsættes, ligner patientens egne celler så meget som muligt.
Forsvarsmuligheder:
Kroppen har fjender (Bakterier, svampe og virus), der kan gøre os syge. Derfor har kroppen en masse forsvarsmuligheder mod de ydre fjender.
Huden er et godt værn, og sveden og fedtet fra hudens kirtler indeholder bakteriehæmmende stoffer. Skulle der komme en rift i huden, må den lukkes så hurtigt som mulig for ellers kommer der bakterier ind i kroppen. I blodet findes et stof, der kan størkne blodet. Det størknede blod sætter sig som en prop i såret indtil huden har gendannet sig. Slimhinderne i halsen opfanger støv og bakterier. Små fimrehår fører slimet op i munden, hvor det synkes. Mikroorganismerne (fællesnavn for alle mikroskopiske organismer) bliver dræbt nede i mavesækkens syrebad. Men hvis vi er svækkede eller får et stort antal bakterier ned i maven, kan mavesyren ikke slå dem alle ihjel, og derfor bliver vi syge.
Det er gratis at oprette en konto