Vi har fået en opgave fra regering, der vil have os til at øge beskæftigelsen og få gang i væksten samtidig med, at vi overholder finanspagtens grænser for underskuddet på de offentlige finanser. Regeringen ønsker forslag til, hvordan dette kan løses, uden at der sker en stor ændring i uligheden i Danmark.
Vi har ud fra disse mål foretaget følgende ændringer: Vi har som det første sænket momsen med 2 %, derefter har vi fortaget et lønfald med 2 %, sænket det offentlige varekøb med 2 mia., øget antallet af de ansatte med 10.000 og sænket dagpengesatsen med 1% i år 2017.
2016
2017
2018
2019
Indkomstskat (%)
Moms (%)
-2
Offentlige ansatte
10.000
10.000
10.000
Offentlige investeringer (mia. Kr.)
Offentlige varekøb (mia. Kr.)
Lønstigning (%)
-2
-2
-2
Kronepris (%)
Arbejdsudbud
Dagpengesats (%)
-1
Industrieksport (%)
Udenlandsk rente (%)
I bilag 1, skal vi forhold os til finanspagten, som beskriver den såkaldte budgetregel. Finanspagten er en pagt for alle EU-landene ved undtagelse af få, der skal sikre, at deltagerlandene ikke bruger flere offentlige midler end landene opkræver i skatter og afgifter. Altså at landene ikke kommer i et for stort underskud på det offentlige budget. Lande der ikke er medlem af EU kan valgfrit blive medlem af finanspagten. Kigger vi så på bilag 2, beskrives der, at Danmarks økonomi ligger på grænsen af EU’s regler med et stort underskud på de offentlige finanser. Kigger vi på den offentlige sektors saldo i vismandsspillet år 2016 uden nogen ændring, ser man et underskud på hele 53.3 mia. kr.
Det er gratis at oprette en konto