... Jeg sagde bare nej, jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige, jeg gik helt i baglås. Jeg havde ikke lyst til at fortælle, at jeg havde været sammen med hans bedste ven. Han spurgte igen om jeg var sikker? Jeg kunne ikke holde facaden mere. Jeg brød sammen i gråd, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Han vidste godt at jeg løj. Han forlod mig bare, pludselig stod der en hel klasse og gloede på mig, der lå og græd. Der var ikke nogen der hjalp mig. Da jeg endelig tog mig sammen til at rejse mig op, skyndte jeg bare hjem. “åhh nej det er jeg ked af at høre, jeg troede det gik så godt mellem dig og Daniel” Klokken ringede ind, vi skulle have dansk. Jeg havde faktisk ikke lyst til at sidde inde i et klasselokale. Jeg havde mest bare lyst til at sidde derhjemme og se en god film. Klokken slog 15:00 og vi havde endelig fri. Jeg valgte at tage med hjem til Julie. Julie er min bedste veninde, og jeg ved at jeg kan snakke med hende om alt. Vi kom hjem til Julie, hendes mor havde lavet god frokost til os, med pandekager og hjemmebagt brød. Pludselig banker det på døren, Julie går hen til døren og åbner. Uden for døren står Daniel, han ser sur ud. Han braser bare forbi Julie, som om hun bare var en lille dukke. Han nærmer sig, mit hjerte slår hurtigere. Han begynder at råbe af mig. “Hvorfor gjorde du det mod mig, og min bedste ven. Hvordan kunne du?” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sig. Skulle jeg bare sige som det var, at jeg var forelsket i hans bedste ven? Da jeg endelig fik taget mig sammen, råbte jeg bare. “Hvorfor tror du? Du er sku da kun sammen med ham, vi er aldrig sammen mere” Der gik tusinde tanker gennem mit hoved, hvis ikke millioner. Nu gjorde jeg ham bare endnu mere sur, han gik ud af døren uden at sige et ord mere. Så kom den dumsmarte kommentar fra Julie. “Det var da vist ikke den bedste samtale i to har haft hva?”
Det er gratis at oprette en konto