”Om hvad passede?” Svarede jeg tøvende og prøvede at virke overrasket. Jeg kunne mærke at Julie kiggede op på mig. ”Ja, at dig og Daniel.. Du ved..” Julie begyndte at knække lidt i stemmen, som om hun ikke helt kunne få sig selv til at sige det. ”Kom nu, sig det nu bare – vi er jo bedsteveninder, ikk?” svarede jeg med en lidt hård stemme, mens jeg tog mine cigaretter frem og tændte et skod. Jeg tænkte kun på, hvad jeg nu skulle svare og hvad jeg skulle bruge som undskyldning for, at jeg ikke selv havde fortalt hende det. ”Nej, det ligemeget” sagde hun og slog cigaretten ud af hånden på mig. Jeg tror ikke at det var med vilje. Hun tog mig i hånden, og sagde ”Kom, vi går” med et lille smil på læben. Jeg lod mig bare rive med, uden egentlig at tænke mere over det hun lige havde sagt til mig. Vi kom ind i klassen igen. Jeg følte alle kiggede på mig, men jeg slap Julies hånd og gik ned til min plads, ned ved siden af Daniel. ”Hej” sagde han, med et stort smil om munden. Jeg kunne mærke tårene presse på, jeg ville ikke græde. Ikke foran Daniel. ”Hej” svarede jeg mens jeg rodede efter mit danskhæfte i tasken.
Det er gratis at oprette en konto