Krig og fred: analyse af Uffe Harders digt 'Fred'

Krig og fred er to modsætninger. Enten er der krig, eller så er der fred. Aldrig noget midt i mellem.

Digtet ”Fred” handler om en stille verden, hvor alt er normalt, ingen trængsel eller kaos. Hvor man står op om morgenen, og går på arbejde. Det velkendte, alt det vi kender, og elsker ved hverdagen.

Fred er, at have tid til hvad man vil, og ikke skynde sig til noget.

Fred bliver ved, lige indtil en krig bryder ud. Der skal mindst to til at slutte fred, men kun en til at starte en krig.

Fred er, når en masse mennesker, kan enes om tingene. Hvis ikke de kan enes, kan der opstå krig.

Fred er, når man kan se frem til ens 30 års fødselsdag uden at være bange for at man skulle blive dræbt af en vejsidebombe, eller anden form for krigshandling. Fred er også, at man kan gå trygt fra sit hjem, uden at man skal være bange, for hvis det nu blev bombet i smadder af et jagerfly. Man skal også kunne tage sig tid til de ting, man nu skal have gjort og ikke lade sig stresse.

Fred er, når børnene kommer i skole, og ikke i militæret, hvor de lærer at slå ihjel, og skabe krig. I skolen lærer man at opretholde fred, ro og orden. Og når man er på vej hjem fra skole, ser man ikke halvdelen af sin by liggende ned, fordi den er blevet bombet.