Krigen er den i Syrien, hvor de bærer hjelme og skyder med skarptladte våben. Krigen er den, vi ser i fjernsynet - på film og i nyhederne, alt imens vi drikker te og spiser småkager i vores daglig stue. Krigen er den kolde krig, særligt mellem Sovjetunionen og USA, der afløste 2. Verdenskrig og ca. varede til Berlin murens fald i 1989. Krigen kæmpes i varme og i kulde på steder, hvor ingen kan føle sig i sikkerhed.
For mig er de krige så langt væk, at jeg har svært ved at mærke dem. Jeg lever dem ikke selv, men iagtager dem gennem en skærm eller læser om dem i avisen. For mig bliver den type krig så abstrakt for mig.
Tættere på mig er den krig, der udspilles mellem de fraskilte, når de går i statsamtet og kæmper om samkvemsretten til deres fælles barn; krigen, der udspilles ved hjælp af grimme ord, der siges højt i klasselokalet, med dét afsæt at løfte den enes selvværd ved at slå ned på den andens; krigen, der også kan være ordløs, når den bliver til isnende kulde mellem to parter; konflikten der udspilles mellem mor og datter, når mængden af mascara på datterens øjenvipper bliver omdrejningspunktet en mandag morgen.
Det er gratis at oprette en konto