Jeg tror at digtet er skrevet, mellem slutningen af 2.verdenskrig og til Berlinmurens fald.
I første vers, skriver han at fred, er hvor vi står op, og går ind og passer vores arbejde, mens vi ser op på himlen, som tilfældigvis er blå – Når der er fred, er det muligt at stå op, uden frygt for hvad dagen vil bringe. I krig er det umuligt at vide, hvilke overraskelser du vil støde på, hen ad dagen og selv bare tanken om de forfærdelige ting der måske vil komme, kan få dig til at blive i sengen. Vi kan have svært ved, at passe vores arbejde i krigstiden, i frygt for f.eks. bombning af offentlige arbejdspladser og hærværk af butikker – som det f.eks. skete i 1939, under Krystalnatten, hvor de tyske jøder, vågende op til deres udplyndrede og raserede butikker. I krig kan himlen, være dækket af røg og os fra brændende bygninger, bomber, kanoner osv. Ikke nødvendigvis, men i fred kan ingen af disse faktorer, være årsag til at himlen, tilfældigvis ikke skulle være blå.
Fred er den fjerne rumlen udenfor som kun skyldes trafikken. I krig ville man muligvis kunne høre rumlen fra kampvogne og granatskud, og ikke den normale rumlen fra sporvogne, hestevogne og biler.
Det er gratis at oprette en konto