Litterær Atikel - Martsviolerne

K?ærligheden kan først opstå, når vi giver slip på frygten, sætter os derud, hvor vi tillader os selv at være sårbare. Kærlighed er en varm inderlig følelse som er svær at definere. Nogle mener, at man kun elsker én gang i livet. Andre mener, at kærlighed overvinder alt. At to mennesker der elsker hinanden vil overvinde alle forhindringer, der kan opstå i livets gang i mod lykken. Digtet “Martsviolerne”(Udgivet 1830) som er skrevet af Hans Christian ? Andersen, omhandler forelskelse. Hans Christian Andersens digt indeholder fem strofer med hver to vers. Der er enderim i hver verslinje. I ?marts måned begynder foråret. Alt er dejligt og fuglene synger. Himlen er blå uden en eneste sky. Der kan stadig falde dug i morgentimerne. En dreng kommer os ser på de flotteste blomster. Han får øje på denne smukke pige og forelsker sig. Hun har de skønneste blå øjne. I? digtet Martsviolerne er sproget lidt gammeldags hvilket kan ses i strofe 2 vers 2 “En Yngling kommer og seer derpaa” dog er det også meget romantisk og idyllisk strofe 4 vers 1-2 “Saa skjønne Blomster han aldrig saae, To Martsvioler saa smukke blaae” . Alt i digtet er fredfyldt og smukt. Der er ingen komplikationer eller andre forvekslinger. Der bliver kun beskrevet gode ting; det ses bl.a. i strofe to vers et, “I Solens Flamme saa smukt de staae” og strofe fire vers to, “To Martsvioler saa smukke blaae”. Her bliver det beskrevet meget smukt og fredfyldt. Strofe fire vers to, “To Martsvioler saa smukke blaae” bliver ‘Martsvioler’ brugt som et symbol for hendes smukke blå øjne, violer er ?symbol for skønhed, beskedenhed og ydmyghed?. Strofe fem vers et, “Iisblomsten smelter ved Kindens Brand” er brugt som en metafor for at han får røde kinder. Da digtet omhandler kærlighed og forelskelse, er det er lyrisk digt. Det er meget omkring følelser og stemninger som er kendetegnet for et lyrisk digt. “Iisblomsten smelter ved Kindens Brand” som er en metafor for at han får røde kinder. Rødmen forekommer ved forelskelse. Der er meget kærlighed i digtet , da det meste af digtet er bygget på kærlighed hvilket kan ses i strofe fire vers 1-2 “Saa skjønne Blomster han aldrig saae, To Martsvioler saa smukke blaae.” hvilket både indikere kærlighed til pigens øjne og . Man kan se digtet stammer fra monismen, da Hans Christian Andersen bruger en meget beskrivende og levende sprog med mange metaforer. Hans Christian Andersen skriver digtet som værende en samlet enhed; hvilket også er det der indgår i monismen. Alt passer sammen og hører sammen.