Jeg var en af de rakkere, min mor og far var sigøjnere, de var dem der levede af at stjæle, og næsten inden de havde tjent pengene, var de drukket op igen. Jeg prøvede at sige til dem at det var forkert, men de ville ikke hører på mig, jeg er jo kun en lille pige. Små piger må ikke bestemme i den her verden vi lever i, jeg synes det var så urimeligt. En af de gange jeg var i skole for første gang, kan jeg huske smerten ved skolen. Det var første gang, jeg tænkte at det aldrig ville være sjovt, at gå i skole.
Jeg sad inde i skuret, de andre grinede af mig som om, jeg bare var et eller andet dyr. Det var jeg jo sikkert også for dem, men de havde da ikke behøvet at grine af mig. Jeg havde skidt i bukserne, det skete nogle gange for mig når jeg var nervøs. Jeg var nervøs, jeg var nervøs over hvad de andre ville tænke om mig, jeg var beskidt, en lille rakker tøs.
Der var den her pige, sammen med de andre, hun var mere blid at se på end de andre. Det var mærkeligt, hun var den sødeste af dem alle, men jeg kunne stadig ikke li hende. Jeg synes skolen var noget af det værste ved min barndom, samtidig var det jo heller ikke så fedt at, min mor og far drak sig ihjel hver dag, men det var noget jeg altid havde levet med. Men skolen var forfærdelig, den tomme skolegård, hvor alle bare gik i en kæmpe ring uden om mig. Det var det der gjorde min barndom træls.
Det er gratis at oprette en konto