Analyse af Maja Lee Langvads 'Find Holger Danske'

Maja Lee Langvad debuterede i 2006 med digtsamlingen ”Find Holger Danske” Digtsamlingen oplyser fire helt forskellige områder der omhandler danskhed:

Hvornår er man dansk, når man ikke er ”pæredansk”. Temaerne i digtsamlingen er adoption, identitet, fremmedhad og kulturel identitet.

Digtsamlingen er yderst regelmæssigt rent genremæssigt er en blanding af debatlitteratur og konceptuel digtning. Maha vælger derudover også at anvende ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og adoptionsdokumenter.

I den første del præsenteres vi læsere for hhv. 20 spørgsmål til henholdsvis en adoptivmor, den biologiske mor og til adoptivbarnet selv, måske i dette tilfælde er de sidste 20 spm. til hende selv. I første del er Majas egne adoptionspapirer vedhæftet på side 8. Ved at vedhæfte egne adoptionspapirer, gøre os som læser mere personificerede og faktuelle. Men ved ikke at nævne at at papirerne er hendes egne, undgår hun at bogen får en klang af ”se mig, hav ondt af mig.”

Afsnittet er efter min egen holdning det stærkeste af alle delene i digtsamlingen, især de spørgsmål hun stiller, som man virkelig kan gå i dybden med. En storm af for- og modargumenter flyver rundt i ens hjerne.

Digtsamlingens andre dele fokusere mere på indvandring, hvilket jeg føler er uetisk til et vis punkt. Ud fra mine egne personlige holdninger synes jeg at Maja på nogle punkter krydsede den etiske linje for hvordan det er for en indvandre at komme til landet. Det lød på nogle punkter som om Maja gøre grin af indvandring. Hvorimod hun er langt mere faktuel og lige på omkring adoption. Resten af digtsamlingen er langt mere komisk skrevet da det omhandlede indvandring, hvilket jeg som indvandre synes er uetisk. Jeg tror at når man læser bogen som indvandre, andengenerationsindvandrere eller adoptivbarn er bogen langt stærkere med et budskab, jeg ikke tror en dansker vil kunne sætte sig ind i på samme måde.