Isaac Newtons liv og bevægelseslove

Sir Isaac Newton blev født den 4. januar 1643 og døde den 31. marts 1727. Isaac Newton blev født i landsbyen Woolsthorpe 3 måneder efter hans far død så han levede sammen med sin mor og mormor. I lang ti boede han kun med sin mormor hun sendte ham i både almindelig skole og latin skole. Da han var 13 kom moderen hjem og ville have han skulle arbejde i stedet men newton var mere interesseret i studie og teori i stedet. I 1661 blev han optaget på Trinity College i Cambridge som en af de studerende der udførte tarveligt arbejde som betaling for deres studie. Han studerede primært teologi, men også andre fag, såsom optik, geometri, algebra, matematik og fysik. Det var omkring denne tid da Newton tog sin bachelor grad (1665) at han opdagede den binomiale sætning og gjorde sine første notater til sin opdagelse af "polære koordinater. Skolen han gik på lukkede på grund af pest men han forsatte sine matematiske grublerier der opdagede han tyngdekraften og sammensætningen af lyset men tøvede med at offentliggøre det. I 1667 åbnede skolen igen 2 år senere lige inden hans 27 fødselsdag blev han udnævnt til Lucasiansk professor i matematik og efter fulgte sin lærer dr. Barrow. Men fortsatte alligevel sin forskning og allerede i 1668 lave han det første teleskop. Det var først i 1684 at Newton begyndte at overveje at publicere sine opdagelser vedrørende gravitation. Newton forelagde Halley fire sætninger og syv problemer som viste sig at blive grundpillerne i hans største værk. I 17-18 måneder mellem 1685 og 1686 skrev han "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica" på latin. Efter at være begyndt på Principia spillede Newton en stadig mere omfattende rolle i universitetets affærer. I 1692 blev han, til venner og kollegers store bekymring, alvorligt syg og var indtil 1693 ude af stand til at varetage sin normale arbejdsgang. Da han endelig var kommet sig forlod han universitetet til fordel for at arbejde for regeringen. Gennem sine venner Locke, Wren og Lord Halifax modtog Newton først i 1695 titlen "Beskytter af den Kongelige Mønt" og dernæst, fire år senere "Herre af den Kongelige Mønt", en titel han bar til sin død. I 1703 blev Newton valgt til præsident for the Royal Society og han blev genvalgt hvert år, så længe han levede. I de sidste tredive år af sit liv producerede Newton meget få matematiske værker. Men han forblev en stor matematiker der var interesseret i emnet. I 1696 løste han således på en nat et problem opstillet af Bernouilli i en konkurrence med en tidsfrist på et halvt år, og igen i 1716 løste han på få timer et problem som Leibnitz havde udråbt til at skulle "tage pulsen på de engelske videnskabsfolk". Han arbejdede også på en anden udgave af Principia som også blev udgivet i 1713. Han var en populær gæst hos hoffet og blev adlet i 1705. Fra en meget tidlig alder havde Newton været interesseret i teologiske studier og før 1690 var han begyndt at studere profetierne. I det år skrev han, i form af et brev til Locke, "En historisk beretning om to vigtige fejltagelser i skriften" omhandlende to passager om treenigheden. Han efterlod sig i manuskriptform "Studier i Daniels profeti og Apokalypsen" og andre fortolkninger af bibelske tekster. Efter 1725 gik det stærkt tilbage med Newtons helbred og hans opgaver på Den Kongelige Mønt hørte op. Han døde 20. marts 1727 og blev begravet i Westminster Abbey