Udviklingen af verdensbilledet: fra Aristoteles til Newton

Aristoteles verdensbillede: I det antikke Grækenland forbedrede og fremviste Aristoteles sit ”Verdensbillede”, vha. inspiration fra flere indtrædende antagelser og ideer. Han opfandt sit geocentriske verdensbillede på baggrund af den græske fysik. Han mente at alt stof var opbygget af fire elementer, nemlig jord, luft, ild og vand, og derudover mente Aristoteles, at hvert af disse fire elementer havde hver sin naturlige bevægelse.

Ild og luft vil stige til vejrs, men jord og vand vil bevæge sig mod Universets centrum, fordi de har en høj densitet. Da man også dengang kunne observere jord og vand falde til jorden, blev Jorden fremhævet som Universets centrum, hvorfor verdensbilledet altså var geocentrisk.

Aristoteles' verdensbillede havde Jorden i midten og Solen, Månen og de fem da kendte planeter havde hver sin roterende sfære og kredsede omkring Jorden i cirkelbevægelser. Ifølge Aristoteles var universet og evigt. Kirken annekterede Aristoteles' verdensbillede i middelalderen og enhver, der fremsagde at Jorden bevægede sig, risikerede at blive straffet for kætteri.

Tycho Brahes verdensbillede:En november aften i 1572, opdagede Tycho Brahe en stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia i Mælkevejen. Tycho Brahe havde opdaget en supernova, og den fik navnet SN 1572 (SN for supernova – 1572 for årstallet). Dette medførte et brud på Aristoteles verdensbillede, fordi han fremlagde at det supralunare område var uforanderligt, og derved kunne en stjerne altså ikke fødes.I 1577 så Tycho Brahe en komet, der svævede over himlen, hvilket også medførte et brud på Aristoteles verdensbillede, fordi Aristoteles havde sagt, at alt i det supralunare område bevægede sig i cirkelrunde baner omkring Jorden. Denne komet havde strejfet flere af planeternes baner, hvilket beviste, at den ikke svævede i cirkelrunde baner omkring Jorden.Tycho Brahe gik i strid mod Aristoteles verdensbillede, da han opdagede et tredje brud. Det var modbevist, at der kunne opstå eller foregå noget i det supralunare område, men kometen havde man ikke set før, og man formodede derfor, at den måtte være opstået i det supralunare område.