Halfdan Rasmussen (1915-2002) var en dansk forfatter. Han har skrevet mange værker bla. Mariehønen Evigglad og Halfdans ABC, men også mange dystre digte. Halfdan Rasmussen var en af de danske modstandsdigtere under anden verdenskrig. Han skrev kun om krig indtil cirka 1950, så ”Bare en regnvejrsaften” passer fint til tiden. Digtet er et traditionelt digt, da stroferne er lige lange og symmetriske. Det veksler mellem episk og lyrisk, da forfatteren fortæller mest objektivt, men også har følelser indover.
Digtet er opbygget A-B-C-B-D-E-F-E dvs. der er krydsrim ved 2. og 4. linje og igen ved 6. og 8. linje fx ved strofe 1 med nær, træer og stum, rum.
Tiden er anden verdenskrig, altså 1940-1945. Handlingen varer over længere tid, da der i strofe 1 vers 4 står ”” og senere, i strofe 9 vers 6 står ””. Beskrivelsen af miljøet er dystert, og det betyder, menneskene var bange. Det er ydre, alvidende fortæller, da man ikke følger en bestemt person. Der er masser af sproglige virkemidler i teksten, først besjælinger: s1 v7 ””. S2v1 ””. S9 v1 ””. Gentagelser: s1 v1 – s1 v5 – s6 v1 ”” er trist, da både aften og regn kan være symboler på tristhed. S6 v4 – s9 v8 ”” betyder, at ingen krige varer ved, og at det nok skal blive godt igen. Metaforer: s8 v3 ”” betyder at tyskerne er i gang med at afhøre en modstandsmand og prøver at få ham til at fortælle noget. S8 v6 ”” betyder, at manden har haft en stærk lampe mod ansigtet som en slags totur eller afhøringsmetode, men samtidig er hvid renheden og uskyldighedens farve. S6 v3 ”” betyder, at der kommer til at ske noget dårligt. S9 v2 ”” betyder, at han er død, og ondskaben ikke længere kan nå ham. S1 v3 ”” kan betyde, at det regner eller tårer. Sammenligning: s2 v1+2 ”” betyder, at da tyskerne besatte Danmark blev alt trist. Jeg tror, forfatteren bruger mange sproglige virkemidler, fordi han vil gøre tingene mere levende, og det synes jeg, virker rigtig godt.
Det er gratis at oprette en konto