Som i ved, er min familie og jeg udstationeret i Japan, da min far arbejder for dansk røde kors. Vi er blevet sendt til den nordligste del af Tokyo. I har sikkert hørt om den store naturkatastrofe, som har ramt landet.
Før den store Tsunami kom, havde vi fået en lille 2 etagers villa, at bo i. Med køkken, fjernsyn, og 3 soveværelser, til min far, mor, lillebror og mig. På dagen hvor den store Tsunami kom, vågnede jeg som alle de andre dage, og dagen forløb stille og roligt. Men hen på eftermiddagen, kunne jeg høre skrig og råb fra gaden. Min mor og jeg kiggede ud af vinduet, og vi kunne se, at der var en kæmpe mæssig bølge på vej. Jeg løb op af trapperne, og det føltes, som om det tog en evighed. Da jeg endelig kom op af dem, løb jeg ind til min far og lillebror, som sad og så fjernsyn. De virkede upåvirket af bølgen. Min far spurgte mig hvad der var galt, og jeg svarede stammende og forpustet; der er en stor-r bølge-e på-på vej! Jeg pegede ud mod vinduet, og kunne se, at vandet var tæt på. Vi løb ned af trappen, og ud af bagdøren. Uden nogle af vores personlige ejendele, det handlede bare om at komme væk i en fart. Da vi var på vej til at tænde bilen, ville bilen ikke starte. Vi opgav det og besluttede os, for at komme så højt op i vejret, som muligt. Heldigvis var der et højhus, tæt på hvor vi boede. Da vi var kommet op på 10 etage, var der kun få trapper til tagterrassen. Vi nåede der op lige i tide, der stod i forvejen en masse mennesker, som havde fået samme idé som os.
Det er gratis at oprette en konto