Analyse af digtet 'Bare en regnvejrsaften'

Digtet blev skrevet under besættelsestiden i Danmark. Digtet blev skrevet i 1945. Det er en regnvejrsaften i Danmark, og det er helt stille, og gaderne er mørke og tomme. Det er ikke sikkert at gå ud i gaderne som det var før, nu byder den på vold og kulde. Før tilhørte gaderne danskerne, nu tilhører de tyske soldater som går optog ned gennem de lange gader. Tyskerne prøver at få ram på den danske modstandsbevægelse. Bag bilerne, sidder de tyske soldater klar, de har maskinpistoler og andre våben. Det er nat, og de tyske soldater banker på døre, i håb om at finde jøder, hvilket vækker mange mennesker. Soldaterne smadrer døren op med gevær, og skyder manden i huset. Barnet græder, efter at have hørt sin far blive dræbt, og kan nu høre de tyske biler blive tændt. Hun kan høre soldaterne snakker og går ud. Døren smækker, og de tyske soldater kører væk, imens barnet græder ved sin mor. Det er en dårlig aften, og man kan hører bomber. Der bliver sprunget bomber hver nat. Jøderne banker på dørene i cellerne. De tyske soldater piner og banker folk i fængslet, hver evig eneste dag. Folk dør i fængslet, og bliver båret væk. Man kan ikke nå at rede de folk der blev banket til døden. Venner og bekendte er med til begravelserne.