Døden. Det er noget alle kender til, det er noget alle kommer til at opleve. Vi har alle på et eller andet punkt i vores liv tænkte på døden på den ene eller den anden måde. Det kan være en kær der er gået bort, eller det kan være fascinationen af hvad der sker efter døden. Mange er bange for den, andre tager tingene som det kommer. Døden er også et sårbart emne, det er et emne man ofte ikke gider tale om, da det ofte bliver forbundet med noget trist og uretfærdigt. Derfor er man nød til at søge til andre metoder, for at snakke og forstå den. Her kommer den åbne genre ”digte” ind i billedet. Digte kan bearbejde og fortælle om døden på ingen anden måde end andre genre, det er det der gør det så spændene.
De to digte der bliver arbejdet med hedder henholdsvis ”forfængelighed” og ”biler”. Digtene indgår begge i kategorien ”lyriske digte” dvs. at de fortæller om følelser og stemninger.
Digtet forfængelighed er bygget meget overskueligt op, så det er meget let at få et overblik over digtet. De to strofer gør i høj grad også at det er så overskueligt.
Men digtet biler er noget helt andet, opsætningsmæssigt. Her har vi 5 strofer, eller næsten 5, den sidste strofe sluttes med 3 punktummer, hvilket gør at man ikke helt tror det er et færdiggjort digt. Men det er ikke kun 1 gang i digtet dette hænder, men faktisk hele 3 gange! Det er i linje 4, 10 og 18. Efter hver strofe hvor der er lavet dette, sidder man som et stort spørgsmålstegn, og tænker over hvad Henrik Nordbrandt mener med det.
Det er gratis at oprette en konto