Jeg er blevet stillet en problemformulering, der lyder som følgende: Foretag en analyse og fortolkning af "Jeg ønsker mig en verden -" og "Odalisk-Skønhed".
Perspektivér til tendenser inden for kunst og litteratur i begyndelsen af 1900-tallet.
Begge digte er skrevet i 1920’erne og har begge en dyster og barsk tone, der er dog kæmpe forskelle på digtene. Jeg har derfor valgt at analysere dem hver for sig, og så efter perspektivere dem med hinanden og den tid de er skrevet i: modernismen/start 1900-tallet.
Jeg ønsker mig en verden –
Jeg ønsker mig en verden er skrevet af den danske forfatter/digter Emil Bønnelycke (1893-1953) i 1921 – digtet var blandt hans første værker. Emil Bønnelycke var søn af en lokomotivfører og arbejdede for DSB indtil hans debut i 1917 med digtsamlingen ild og ungdom. Han var meget inspireret af storbyen, fart, teknik og lokomotiver, og brugte dem ofte til besjælinger.
Jeg ønsker mig en verden er et barskt digt, hvor jeget beskriver den verden han ønsker sig.
Digtet er et traditionelt/metrisk digt, da det har en bunden versform og er bygget op omkring faste strukturer for rytme og rim og overholder sproglige normer for retstavning og syntaks. Der er brugt krydsrim i digtet. Digtets ydrekomposition er rent, og er opstillet meget ordentligt. Digtet består af ni strofer, der hver indeholder fire vers. Alle strofer i digtet begynder med: ”Jeg ønsker mig en verden” bortset fra strofe fem, som begynder med: ”Det liv..”. Digtet er centrallyrik, som kredser om det lyriske jegs indre tanker og følelser.
Det er gratis at oprette en konto