RESUMÉ: Den journalistiske nyhedstrekant fremhæves af mange som ideel til nettekster generelt. I virkeligheden er nyhedstrekanten formentlig kun egnet til nyhedstekst og er et tvivlsomt forbillede for nettekst generelt. Nyhedstrekanten udgør en form for lineær, fortællende tekst, som ikke fungerer optimalt i nettets interaktive univers.
Beskrivelse
Nyhedstrekanten stammer fra journalistik. Den kaldes også den omvendte trekant - eller den omvendte pyramide - dvs. en trekant eller pyramide, der står på højkant.
Nyhedstrekanten. Nyheden ”på spidsen”. Nyheden først og derefter kommer baggrund og detaljer.
Nyhedstrekanten vender den klassiske græske retorikmodel på hovedet - den, som starter med præmisser og analyse og ender med konklusion. Journalister kan ikke vente med at fortælle konklusionen, så de sætter den (”det vigtigste”) først.
Nyhedstrekantens fortæller (journalisten) er styrende og teksten læses én vej, fra start til slut.
Nyhedstrekanten. Opbygningen af en nyhedshistorie ser sådan ud
Indledningen, der fortæller nyheden (Hvem, hvad, hvor, hvornår?)
Uddybning. Information som forklarer og udvider indledningen.
Baggrund.
Sekundære emner.
Detaljer.
Fordele ved nyhedstrekanten
Effektiv, fast model for fortælling af nyheder
Læserens spørgsmål besvares i en logisk rækkefølge (Meilby)
Læseren kan når som helst stoppe læsningen vel vidende at han har fået det vigtigste at vide
Redaktionssekretæren behøver ikke læse hele historien for at forkorte den. Han kan fjerne afsnit efter afsnit bagfra uden at læseren vil savne dem og uden at nyheden forsvinder (Meilby)
Det er gratis at oprette en konto