Det var en skøn sommerdag, og John var på vej ud i sin nyslåede have med sin morgenkaffe i hånden. Han havde sat sig ved det hvide havebord midt i haven. Det var en dejlig dag, og han havde helt glemt det i øjeblikket, træet der skyggede. Han skulle have nydt synet af de farvede blomster, i de mange bede, der omgav hans dejlige hus. De store vinduer ind til det store og lyse køkken og terrassen lavet i det fineste ædeltræ. Men vindens hylen fra Grise Olsens gamle piletræ lød nærmest som en hånende melodi over hækken, som for at minde ham om det. Piletræet stod der og dansede foran solen og John sad i skyggen, men han var dog alligevel helt rød i hovedet, og det blev kun værre. Men han kunne aldrig få ro i sindet med den helvedes nabo.
Olsen, Grise Olsen og alle hans griseunger. Både de firbenede og de tobenede. Alle hylede de om kap med piletræet på den anden side af hans ellers så store og tætte hæk. Det gjorde ham sindssyg. Det var nu 12 år siden, han ville jo bare have lidt sol ind i sin have, det var det eneste. Han kunne jo også være flyttet dengang, men han vidste jo ikke…, nu var det blevet et livsværk at vinde. Vinde over ham og dem.
Det er gratis at oprette en konto