Du kommer for sent

Hun havde meget travlt. Hun havde glemt, at hente pengene og hun var i forvejen sent på den. Hun vidste at det ville få store konsekvenser, hvis hun bare kom lidt for sent. Hun havde hørt utallige personer fortælle om folk, der havde mistet fingre, tæer og andre legemer, hvis bare de kom lidt for sent. Faktisk havde han også truet med at slå deres familie ihjel, det skulle hun i hvert fald ikke risikere. Der fandtes intet John ikke gjorde for penge. Det var et forfærdeligt miljø hun havde rodet sig ud i. Hun spekulerede tit på, hvordan hun skulle komme ud af det miljø, men den endelige konklusion blev altid, at hun ikke kunne gøre noget ved det.

Det var faktisk første gang hun skulle møde bagmanden. Hun forstillede sig en meget stor klam skinhead, der ikke lavet andet end, at klippe fingrene af folk, tage deres penge og ødelægge deres liv.

Hun var bange. Rigtig bange. Klokken var 14:32 og havde først nu fået pengene, men der manglede 1.700 Kroner. Om 18 minutter gik det løs. Måske ville hendes liv slutte nu, måske ikke. Hvordan skulle hun nogensinde nå det på 18 minutter? Hun skyndte sig ud af døren og af sted det gik. Hun havde aldrig kørt så hurtigt før. Hun kiggede ud over de smukke danske bakker og de nypløjede marker. Hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigere og hurtigere. Det var som om hele verden gik i stå for hende. Hun tænkte på sine forældre, sine børn og sin dejlige kæreste. Hun tænkte på alt. Hun tænkte på at snyde John, hun vidste bare ikke hvordan. Hun overvejede at forgifte ham, men hvordan skulle hun lige fremstille en dødelig gift midt ude i naturen. Tankerne fløj af sted og pludselig slog det et klik i hovedet på hende. Hvorfor havde hun ikke bare tænkt på det noget før? Det havde gjort alt lettere. Hun kørte videre og gennemtænkte hendes plan. Måske virkede hendes plan slet ikke, men det var forsøget værd. Enten det eller højest sandsynligt dø selv. Det eneste hun skulle bruge var et snørebånd og en fluesmækker og det havde hun tilfældigvis taget med, fordi der var virkelig mange fluer den dag. Det var en fælde hun havde set i et Anders and blad da hun var mindre. Hun huskede tilbage til dagen hvor hun skulle afprøve fælden, hun havde fået i sit Anders and blad på sin lillebror. Hun havde læst manualen lidt forkert, hvilket resulterede i en brækket albue, en brækket næse og et flækket øjenbryn. Hun tænkte, at hun bare kunne gøre præcis det samme på John. Måske var der kun en lille chance på, at det ville virke, men det var det eneste hun kunne gøre. Hun standsede bilen og gjorde sin fælde klar. Hun bandt knuder på fluesmækkeren og fik det hele til at passe præcis, som det gjorde da hun var lille. Hun kiggede på fluesmækkeren og tænkte på alle sine gamle minder med sine søskende. Der faldt en lille tåre engang imellem, men det gik hurtigt over. Hun var glad. Hun var parat. Parat til at smadre den klamme nar, John.