En skønne dag: personlig fortælling om fodbold og drømme

En skønne dagThomas Thana________________________________________________

Ingen vind, bare en let blæst. En dejlig sensommer aften. Jeg husker tydeligt den aften. Vi kom tidligt, så vi var sikre på, at få hele oplevelsen med. Camp Nou. Et magisk stadion. En skønne dag.Selvom det mange år siden, kan jeg godt huske, hvor mange tilskuere, der overværede kampen. Godt og vel 85 tusinde tilskuere. Det måske ikke særligt mange, i forhold til at der er plads til hundrede tusinde fans. Eller som man siger i Barcelona, “Blaugranas“, som betyder blårøde på spansk. Det var stadig lyst og solen skinnede om kap, med det store smil på mit ansigt. Jeg var spændt, som aldrig før. Min familie og jeg vidste på forhånd, at spansk fodbold var fantastisk, og det aldrig blev kedeligt at se Barcelonas kampe.Vi er alle forholdsvise store fans af Barca. Faktisk tror jeg, det var min bror og jeg, som gjorde vores forældre til “fodboldentusiaster“. Min bror og jeg har altid elsket fodbold. Da vi var små, spillede vi fodbold sammen hver dag. Ude i haven. Ude på gaden. Sommer. Vinter. Indendørs. Udendørs. Og sågar nogle gange inden skole. Kun i håb om noget større. En skønne dag.Da vi var små og spillede på samme hold i Thisted, var vores forældre nærmest forpligtet, til at køre os diverse steder hen, for at se os spille kamp. Vi startede begge to, kun på grund af én spiller. Ronaldinho. En levende legende, som dengang spillede i netop FC Barcelona. Han var en fornøjelse, at se spille. Hans sublime touch på bolden, var unik. Hans måde, at være verdens bedste fodboldspiller på, var inspirerende. En skønne dag.