Det er en råkold søndag eftermiddag. Jeg slentre, for mig selv, gennem et halv-skummelt stisystem, lidt uden for Thisted. Kun ledsaget af en let blæst og ind imellem lidt støvregn.
Jeg mærker langsomt mine tanker forsvinde. Det eneste jeg vil, er at spille fodbold.
Mærker tydeligt mine ben, blive tungere og tungere, efter hvert skridt, i takt med, at mine tanker splittes fra hinanden. Skal jeg bare droppe det hele? Skal jeg bare stille mine støvler på hylden, fordi jeg har ramt bunden og ikke kan komme op igen?
Der er træning i morgen. Mon jeg overhovedet dukker op. For jeg har faktisk slet ikke lyst.
Musik i ørene. Ukendt Kunstner på repeat. “Hvad er en vinder værd? For når man taber, er man intet mer’, intet værd, på trods man trodser vind og vejr“. Vent, hvad? Hmmm…
Er det i virkeligheden meningen med succes og fiasko? Jeg mister modet. Det hele er bare en overfladisk og håbløs drøm. Jeg famler rundt i blinde, mens jeg leder efter meningen med livet. En skønne dag, ser jeg farverne inde i mit grå-farvede sind.
En skønne dag.
Uddrag fra opgaven
En skønne dagThomas Thana________________________________________________ Ingen vind, bare en let blæst. En dejlig sensommer aften. Jeg husker tydeligt den aften. Vi kom tidligt, så vi var sikre på, at få hele oplevelsen med. Camp Nou. Et magisk stadion. En skønne dag.Selvom det mange år siden, kan jeg godt huske, hvor mange tilskuere, der overværede kampen. Godt og vel 85 tusinde tilskuere. Det måske ikke særligt mange, i forhold til at der er plads til hundrede tusinde fans. Eller som man siger i Barcelona, “Blaugranas“, som betyder blårøde på spansk. Det var stadig lyst og solen skinnede om kap, med det store
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
