Alt var stille… Kun naturen kunne høres. Oliventræerne hvislede i vinden, og vindruerankerne snoede sig som slanger op af husmurene i byens smalle gader. En skygge med en bylt i favnen sneg sig lydløst gennem byen og ud mod ødemarken. Men pludselig blev stilheden brudt. Der dukkede ryttere frem fra bakketoppen. Hvad der skete derefter, er ikke til at sige. Det hele gik så hurtigt. Galopperende heste, barnegård, sværd der suste gennem luften. Men en ting var helt sikkert: Derefter blev Jerimuda klanens høvdings eneste arving ikke længere vugget i armene på venligtsindede folk. Jerimuda klanen havde mistet deres eneste arving.
(…)
Der var en gang en lille dreng som igennem hele sit liv, ikke har vidst hans rigtige oprindelse. Hans barndom står uklart for ham. Tiden gik… Drengen blev til en mand, og han er blevet mere interesseret i sin rigtige oprindelse. Han vil finde sin obligatoriske familie. Manden levede af at plukke druer fra Herrens vingård. Han boede i en lille hytte som lå ned til vandet. Han levede ikke helt alene, han havde en hvid hest, som han mente var rigets smukkeste. Hesten hed Fiona og kunne tale. Fiona var mandens bedste ven, og de havde kendt hinanden lige siden mandens 10-årige fødselsdag. Det var den lykkeligste dag i hans liv.
Det er gratis at oprette en konto