Der var engang en konge, en dronning og deres lille prinsesse, Fiona. De
havde et stort og smukt kongerige, og alt hvad de kunne ønske sig, dog var der
et sted i kongeriget, hvor ingen måtte gå ind, den mørke skov. Den mørke skov var det mest frygtede af alt. Dem der gik derind, kom aldrig ud igen. Der var ingen der vidste, hvilke frygtelige ting der foregik derinde. Ingen kunne sige, hvad der skete med de folk, der aldrig kom ud. Men en ting var sikkert. Alle var nysgerrige efter at vide, hvad der foregik derinde. Hvad skete der egentlig med folk? Hvorfor kom de ikke ud igen?
Fiona var en dag ude og plukke blomster, da hun gik og nynnede for sig selv, opdagede hun ikke, at hun lige pludselig var langt fra slottet. Blomsterne blev bare smukkere og smukkere jo længere ud på engen, hun gik. Hendes opmærksomhed blev vækket af en skræmt krage, der fløj op fra det høje græs. Hun så sig tilbage, men kunne ikke se slottet. Fortvivlet løb hun grædende rundt, og vidste ikke hvilken vej hun skulle gå. Pludselig stoppede hun brat op. En stor, mørk og tæt skov havde rejst sig foran hende. Hun gik et skridt baglæns, men faldt over en sten. Det virkede som om, at skoven voksede over hendes hoved. Hun stoppede med at græde, og betragtede skoven. Den virkede skræmmende, men på en anden måde også lidt spændende. Hun rejste sig forsigtigt, og tænkte sig grundigt om. Hvad var det nu, der var sagt om den skov, ingen måtte tale om? Hendes far havde i hvert fald gjort det klart. ”Ingen skal nogensinde sætte sin fod i Den mørke skov. Forstår du det Fiona?”. Den mørke skov, det var det man kaldte den. Hun kiggede nærmere på den, da hun gerne ville prøve at se den indefra. Hvad det var, der var så frygteligt ved skoven. Den virkede jo så fredfyldt.
Det er gratis at oprette en konto