Journalisten Julie og den farlige teori

Julie står og børster sine tænder, lige inden hun skal smøre madpakker til sine børn og derefter på arbejde. Det er mandag, og hun har arbejdet hele weekenden. Der har lige været terror i København, så der bliver arbejdet på højtryk inde på redaktionen. Det er på sådan et tidspunkt, det er hårdt at være journalist. Hun går ind og kysser børnene farvel, inden hun smækker døren i og går ud i opgangen. Hun mærker den kolde efterårsbrise ramme hende i ansigtet, da hun træder udenfor. Kulden sender et gys gennem hendes tynde strømpebukser og går helt ind til knoglerne. Hun går mod bussen i et raskt tempo og kommer lige i tide til at nå bussen. Hendes næse er begyndt at løbe, så hun laver et snøft og stiger op i bussen. Hun finder sig et sæde og fisker dagens avis op af sin taske. Som regel kunne hun lige nå at få læst de vigtigste artikler, inden hun nåede frem til redaktionen. Hendes kontor ligger på 4. sal, men hun stopper ved 2., så hun lige kan smutte forbi kantinen og snuppe en kop kaffe med op på kontoret.

Alle sad koncentreret og arbejdede, da hun gik gennem bygningen over mod sit kontor. Hun hang sin jakke op på sin stumptjener, lagde sin taske på skrivebordet, tog computeren ud af tasken og satte sig opgivende i sin stol. Hun fandt en liste med gøremål frem på sin computer med en hel del opringninger, der skulle laves. Først politiet, så var der nogle overlevende ofre og til sidst nogle redningsfolk. Hun havde sin egen teori om, at angrebet ikke var terror, men at det var rettet mod en enkelt person. Hun kunne bare ikke sige det til nogen på redaktionen, før hun havde fundet nogle flere beviser. Men indtil videre passede teorien. Da klokken blev 14, var der frokostpause på redaktionen, men Julie havde ikke tid til at tage pause. Hun fandt en bagel fra i går aftes nede i sin ene skuffe, - den var lige på nippet til ikke at kunne spises, men hendes mave var ved at spise sig selv, så den røg hurtigt ned med en flaske vand. Efter et par timers yderligere arbejde og utallige telefonsamtaler havde hun fundet ud af noget stort. Et tip fra politiet henviste til, at det ikke var terror, men at Julie havde ret i sin teori om, at angrebet var rettet mod en enkel person. Nu havde hun knoklet i 7 timer i træk og havde endelig lavet artiklen om sin teori til morgendagens avis. Det var stadigvæk fortroligt, det hun havde fået at vide fra politiet, så hun kunne ikke skrive noget konkret om det endnu, men kun lufte ideen. Da klokken blev 19, sagde hun farvel inde på redaktionen og begyndte at gå hjem. Hun havde tænkt sig at tage bussen, men da den ikke var der, da hun passerede busstoppestedet, valgte hun i stedet at gå hjem. Hun gik langs kanalerne, som hun altid gjorde, når hun skulle hjem. Hun synes, det er hyggeligt, fordi der sker mere, der end hvis man går gennem de små gader. Da hun kom hjem, sad børnene ved spisebordet og slubrede suppe, mens Mads lavede bøffer. Julie gav Mads og børnene et kys, inden hun smed jakke og taske inden i stuen. ”Har det været en god dag på arbejdet”, spurgte Mads nysgerrigt, mens Julie inde fra stuen råbte: ”ja, jeg tror jeg har fået fat i noget godt!!!”. Hun kom ud i køkkenet, hvor Mads fik alt og vide om, hvordan hun fandt ud af det og hvorfor. Da børnene var færdige med deres suppe, fik de en is, og satte sig ind foran tv’et, inden de skulle i seng.