BANG BANG lød det på klassedøren. Skoleinspektøren kom ind med den nye dreng. ``Stor næse, brune øjne, mørkt hår, mørk hud og slidt tøj. Han må være hjemløs. ´´ sagde jeg med et grin til Martin. Jeg har aldrig set noget lignende. Hans dybe stemme giver mig kuldegysninger. Skal HAN gå i MIN klasse?! Hans navn var Labin. Det var et meget underligt navn, som jeg aldrig havde hørt før.
Frikvarteret kom som et sus. Martin og jeg gik hen til Labins bord. ``HEJ med dig hvordan går det!´´ sagde vi. Men Labin kiggede bare underligt på os. Kunne han ikke forstå hvad vi sagde? Kunne han ikke forstå dansk? Hvor kom han fra, og hvorfor skal han gå i vores klasse?! Det er helt forkert. Vores lærer kom hen til os og sagde, at Labin ikke kunne forstå så meget dansk, da han kom fra Syrien. Martin og jeg var meget forvirret. Hvorfor skulle der gåen dreng, i en dansk skole, som ikke kan snakke, eller forstå dansk?
Dagene gik. Mandag til torsdag, og så fredag. Det var snart weekend. Jeg havde glædet mig hele ugen, til den her dag. Jeg skulle til fodboldt stævne i Århus. Jeg havde trænet hele sommeren, og nu var jeg endelig klar til at komme på mit nye hold. FCK. Jeg skulle have tidligere fri fra skole i dag. Jeg skyndte mig i skole, fordi jeg var lidt sent på den. Da jeg trådte ind i klassen, var det helt normalt. Der var ingen Labin. Han havde ikke været i skole de sidste par dage. Det gjorde intet, for så skulle vi ikke hører på ham, forsøge at snakke dansk.
Det er gratis at oprette en konto