Et uventet mirakel

En lørdag morgen bliver jeg vækket af min forlovede Jacob, jeg vågnes ved en hvisken i mit øre ’godmorgen min skat’. Jeg tager morgenkåbe på, og går ud i køkkenet. Jacob har lavet morgenmad, og da jeg træder ind jeg mødt med sang ’Ja må hon leva Ja må hon leva Ja må hon leva ut i hundrade år’. jeg sætter mig smilede ned ved bordet, og udstråler min lykke. Efter morgenmaden begynder Jacob allerede på at lave frokost, da hele familien kommer. Mens Jacob er i gang med maden, ser jeg mit snit til at tage et varmt bad, og lade tankerne flyve. Jeg tænder for vandet og ser hvordan badekarret langsomt bliver fyldt. Jeg får hurtigt tøjet af, og lader mig langsomt glide ned i det varme vand. jeg ligger i badekarret og nyder roen, og hører træernes bade blæse omkring uden for huset. Da jeg ser mine rynkede finger, vælger jeg at gå op. Jeg tørrer mig, mens jeg hører at Jacob vil have mig til at køre ind til byen efter æg ’det skal jeg nok’ svarer jeg. Jeg får tøj på og går ud i køkkenet, for at finde bilnøglen. Jacob kaster nøglen, og giver en sød latter. Jeg går ud til bilen, og låser den op. På vej ned til byen, ser jeg det lægger op til uvejr, så jeg sætter farten op for at kunne være hjemme inden. Jeg drejer ind ad svinget, og ser en elg stå på vejen. Jeg prøver at undvige vejen og mere husker jeg ikke…