En ilde hørt sandhed om løgne

Jeg hedder [NAVN B]. Jeg er 180cm høj og går på Hellerup Skole? Eller gør jeg? Løgn er noget, der går gennem alle menneskers hverdag. Vi konstruerer løgne om små ting, store ting og egentlig alle ting man kan lyve om. Faktisk er vores samfund blevet så uærligt, og alt hvad vi siger bliver opfattet som oprigtigt, uden at man som meget som undrer sig over sandheden bag det. Kan man overhovedet være bekendt at lyve? At fortælle om en information, som er så meget værd som en knappenål. Hvorfor gør mennesker det overhovedet og kan løgne på nogen måde gavne dagens samfund?

For at finde ud af etikken om løgnen kan man starte med at definere, hvad det er. Løgnen kan defineres som en frigivelse af informationer, som ikke lever op til afsenderens egen forståelse af sandheden eller realiteten. Man kan for eksempel sige: ”Jeg har lavet min dansk lektie, men den blev væk i går, inden jeg nåede at aflevere den”. Her frigiver man information som er usand, selvom man ved, at det ikke er realiteten. Men hvorfor ikke bare sige at man bare glemte lektien, eller at man ikke prioriterede den højere end andre ting? Hvorfor føler vi en trang til at lyve om sådan nogle ting som lektier? Vores trang til at lyve starter allerede under opvæksten. Man opdager hurtigt som barn, at en stor tude-scene eller et hysterisk anfald kan lede til opmærksomhed, der kan virke helt essentielt for et lille barn. Dét lærer barnet derfor som en effektiv metode at få opmærksomhed på. her bliver løgnen brugt til at vende situationen til sin egen fordel. Barnet konkurrerer måske med en mindre søskende om opmærksomheden i hjemmet. Senere hen bliver løgnene ligefrem nødvendige for individet. Når barnet starter i skole er der fokus på: Identitet, status og fællesskab. Det skaber nogle helt klare rammer, for individet, for hvordan man ”overlever”, altså kommer igennem skolen og klarer sig godt socialt. Hvis man står i situationen som barn, hvor der var en, som spørger om man har prøvet at tisse i bukserne, vil enhver lyve, at det har man da i hvert fald ikke gjort før. Man har brug for en måde at komme ud af situationen med sin værdighed intakt. Derfor ville jeg mene at løgnen her er en helt etisk korrekt og en ordenlig måde at behandle situationen på. Løgnen påvirker jo ingen andre end individet selv og offerets opfattelse af individet.