Her sidst sad jeg i køkkenet med min far, vi sad og fik en hyggelig lille snak, til en kop økologisk kammile the med honning og mælk. Efter mange mener kom vi til sidst ind på løgn.
Hvorfor er løgn så forkert, når vi alle sammen lyver i ny og næ? Det sker der vel ikke noget ved?
Vi sad og snakkede om, hvilke løgne man alt kunne komme til at sige? Han kom med et godt eksempel på en god lille hvid løgn.
Her sidst havde hans chef fået en ny frisure, og som min far forklarede det, var den SKRÆKKELIG. Men det siger man jo ikke til sin chef, så min far sagde jo, at det klædte ham med en ny frisure. Og det minder meget om de små løgne man kan finde på til at sige til sin kæreste, veninder eller familie.
Ingen vil jo sige til sin kæreste, at hun ligner en flodhest i hendes nye kjole? Eller at din veninde ser hæslig ud med hendes nye hårfarve. Det gør man jo ikke, så vi fyrer en lille hvid løgn af.
Men hvor går grænsen? Den er vi ikke alle enige i. Er det okay, at lyve om hvor mange lommepenge man har fået? Er det okay, at lyve om at have stjålet en venindes ring? Det er der forskellige meninger om. Min mening er, at man skulle kende grænsen. En lille løgn engang i mellem, skader ikke. Men ingen gider, at være sammen med en som lyver om stort set alt. Ingen kan lide en løgner.
Det er gratis at oprette en konto