Analyse af 'Se, nu stiger solen af havets skød'

Det første Jakob Knudsen starter med at fortælle om er solen og livet. Han starter med at fortælle om hvordan vandet bliver rød som en glød af solens lys. Hvor skønt alt er roligt og smukt når lyset lander på verdens kyst. Det som vi mener at Jakob Knudsen prøver at forklare i denne strofe er at, bare at solen står op er en kæmpe stor værdifuld ting. For når solen står op fjerner den alt tristhed og giver os glæde. Ud fra det som Jakob Knudsen har skrevet, forstår vi det at solen symboliserer liv. Som også er årsagen til at solen i denne strofe bliver beskrevet som noget værdifuldt.

Strofe 2

Det første formål i denne strofe 2 for Jakob Knudsen er at takke gud for at solen står hverdag. I denne strofe prøver Jakob Knudsen at fortælle os, at der er noget specielt ved solen som vi mennesker måske ikke tænker så meget over, men at det faktisk har en stor indflydelse på vores hverdag. For solen gør at vi bliver glade trods synd og død. I denne strofe bliver solen symboliserede som håb på grund af når solen står op, bliver man ”glad trods synd og død”. Det for os til at tænk på at, solen gør at håbet hele tiden er der i os.