1 / 3 sider - klik for at bladre

Dansk økonomi og finanspolitik

Det er gratis at oprette en konto

Dansk økonomi og finanspolitik er en samfundsfag-opgave, afleveret til karakteren 7. Fylder 3 sider (1.054 ord, ca. 5 min. læsning) og blev 14. juli 2026.

Opgaven redegør for dansk økonomis nuværende situation ved at analysere nøgletal for beskæftigelse, BNP, inflation og betalingsbalance. Den diskuterer forskelle i arbejdstid og BNP mellem Danmark og Grækenland, samt udviklingen i ledighed og forbrugerprisindeks. Afslutningsvis vurderes fordele ved ekspansiv finanspolitik.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for dansk økonomi baseret på flere nøgletal og en diskussion af finanspolitik. God struktur og faglig relevans.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • arbejdsløshed
  • betalingsbalance
  • bnp
  • dansk økonomi
  • finanspolitik
  • inflation
  • makroøkonomi
  • økonomisk kredsløb

Gør rede for dansk økonomis nuværende situation udfra bilagetr. (PS: Husk, at alle figurer skal kommenteres)

Figur 1 viser at danskere som er fuldtidsbeskæftigede i år 2016 i gennemsnit arbejdede 39,5 timer ugentligt. Dette er den tredje laveste arbejdstid for alle 28 lande som er medlem af EU. Selvom Danmark har en af de laveste gennemsnitlige arbejdstider, ligger landet højt på skallen over det højeste BNP tal. Landet hvis gennemsnitlige arbejdstimer er højeste er Grækenland. Men samtidigt ligger Grækenland også som en af de lande i EU, hvor BNP ‘en er laveste. Selvom det er tilfældet for Danmark og Grækenland, er der normalt er der ikke en sammenhæg mellem lande, hvis arbejdstid er højeste, er BNP ‘en også lavest. Det der gør for forskellen fra Danmark og Grækenland er at arbejdsløsheden i Grækenland er væsentlig højere end i Danmark. Så selvom den beskæftigede Græker i gennemsnit arbejder mere end den beskæftigede Dansker, er der færre dansker som står uden arbejde og på den måde er med til at bidrage til en høj BNP.

Figur 2 er en statistik over brottoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden regnet over tre år (2014-15- og 16) i Danmark. Her ser vi at nettoledigheden, som er den form for ledighed man går ud fra, når man snakker arbejdsløshed, ligger på ca. 115.000 i januar 2014, og er faldet til ca. 50.000 i november 2016. Kigger man udelukket på denne faktor er det en stor positiv fremgang for det danske samfund, da arbejdsløsheden er under halveret. Men dette er ikke tilfældet. For også AKU-ledighedsfaktorien spiller en rolle. AKU-ledige er folk som føler sig arbejdsløse, men ikke bliver regnet for at være det. Dette kan blandt andet være folk i jobtræning, folk på beskæftigelsesprojekter eller folk som ikke er medlem af en A-kasse. I januar 2014 lå AKU-ledigheden på godt 200.000. AKU-ledigheden faldt til 180-000 i april og forholder sig forholdsvis stabilt, indtil den i april 2016 igen stiger til omkring 200.000. I takt med at nettoledigheden er faldet, er AKU-ledigheden steget. Det er ikke umuligt at forstille sig at det grunder i, at dele af de nettoledige er blevet sat i jobtræning eller lignende, og derfor nu er under betegnelsen AKU-ledige.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver