En samlet betegnelse for de politiske virkemidler, der påvirker de enkelte markeders funktionsmåde.
Målet er at indrette de økonomiske strukturer, så de gavner den langsigtede økonomiske udvikling.
Eks: Når der foretages en opstramning af reglerne for, hvornår ledige skal stå til rådighed for job uden for deres eget fagområde eller grafiske union = struktur politisk indgreb.
Strukturpolitik tager ofte udgangspunkt i makroøkonomien.
Formålet er at påvirke hvor ligevægten ligger i økonomien.
Strukturpolitiske tiltag har en langsigtet karakter.
Strukturpolitik omfatter en mængde forskellige økonomisk-politiske tiltag:
Arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, skattepolitik, udannelses- og forskningspolitik.
Arbejdsmarkedspolitiske tiltag: Formålet er at forbedre mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Hensigten er at føre til højere beskæftigelse og lavere ledighed.
Erhvervspolitiske tiltag: Formålet kan være at styrke konkurrenceevnen overfor udlandet eller for styrke konkurrencen internt på de hjemlige markeder.
Skattepolitiske tiltag: Formålet er at sænke marginalskatterne incitamentet styrkes. Samt styrke opsparingen af hensyn til situationen på betalingsbalancen.
Uddannelses- og forskningstiltag: Formålet er at forøge produktiviteten hos medarbejderne.
Finanspolitik:
Består i at regulere statens finanser således at de påvirker størrelsen af den økonomiske aktivitet.
Ekspansiv finanspolitik = lempelse af finanspolitikken, sætter mere gang i den økonomiske aktivitet
Myndighederne kan enten forøge de offentlige udgifter eller reducere de offentlige indtægter.
Dette svarer til at:- pengestrømmen fra den offentlige sektor til husholdningerne og virksomhederne øges.
Det er gratis at oprette en konto