Finanspolitik bliver styret af staten. Staten justerer dens skattesatser og forbrug, så de kan overvåge og skabe indflydelse på en nations økonomi. Det vil sige at skabe en balance imellem offentligt forbrug og skattesatser, ved at ændre det. Inflationen vil stige i det man stimulerer en stillestående økonomi ved eksempelvis, at øge forbruget og sænkeskatterne, altså ved at føre en lempelig finanspolitik. Dette betyder at det ville ende med at koste langt mere at købe et produkt, af samme værdi som før, fordi værdien af pengene falder, da der sker en stigning i mængden af pengene efterfulgt af en stigning i efterspørgslen af forbrugerne.
Finanspolitikken er på en måde søsterstrategien til pengepolitikken. Selve finanspolitikken kan bruges til, at regulerer produktionen, forbruget og vareomsætningen i samfundet. Ved at få hjælp af de offentlige finanser.
En lempelig finanspolitik kan også kaldes for ekspansiv finanspolitik. Denne politik går ud på at statens indtægter sættes ned imens dens udgifter øges. Dette skaber en øget efterspørgsel som dermed får BNP ‘en, beskæftigelsen og importen til at stige. Et eksempel kunne være, at efterspørgslen stiger, vil der f.eks. påvirke en virksomheds produktion, så den kommer til at stige. Derfor har virksomheden behov for flere medarbejdere, og selve efterspørgslen på arbejdskraft stiger også. Imens samfundet nærmer sig fuld beskæftigelse, hvor prisen på arbejdskraft stiger. Dette påvirker priserne i samfundet, der også vil stige. Derudover falder eksporten, og importen kommer til at stige.
Det er gratis at oprette en konto