Line havde slet ikke lyst til at være sur. Det var helt forkert. De havde sommerferie, hendes forældre var på arbejde, og det var varmt. Rigtig varmt. De kunne gøre, som de ville.
Hun skævede til Søren. Han blev ved med at se ud ad vinduet. Han sad med profilen til. Næsen var flot, den kunne hun godt lide. Munden pæn med bløde læber. Hagen rundede, som den skulle. Panden lidt fremtrædende. Håret for kort. Ørerne strittede. Men det vigtigste var øjnene. Grønne og klare. Stærke.
Hun satte sig hen ved siden af ham og lod en hånd glide langsomt hen over hans ryg. Han blev siddende i samme stilling. Så lænede hun sig tilbage i sofaen og sukkede. \>>Det er da sjovere!« Søren drejede hovedet en lille smule.
' »Jeg vil ikke,« sagde Line.
Søren så væk.
»Vi kan tage toget,« fortsatte hun, »så er vi også alene.«
»Men når han nu kan låne bilen.«
»Og hvad så?« »Det er da også hurtigere.«
Line rejste sig og puttede hænderne i baglommerne. Hun bed sig i kinden og stod lidt og drejede på den ene fod. Der var helt stille i stuen. Hun ville sige noget mere, men stilheden sad fast i halsen.
Det er gratis at oprette en konto