Du skal forklare, hvordan lungerne er opbygget (lav en tegning) og hvad vitalkapaciteten er. Lungerne består af mange millioner små blærer, som man kalder alveoler. Det er her hvor ilten kommer over i blodet, og vi slipper af med kuldioxiden fra respirationsprocessen. Før ilten kan optages skal den igennem alveolerne. Det sker via luftvejene som består af mund, næse, luftrør, bronkier og bronkioler. Luften suser gennem luftvejene via det undertryk der skabes når vi trækker vejret ved at åndedrætsmusklerne får brystkassen til at hæve sig. Selve luftrøret deler sig lige før lungerne i to hovedgrene, de heder bronkier, som forgrener sig ind overalt i hver sin lunge. De mindre forgreninger kaldes for bronkioler, de leder luften det sidste stykke ud til de cirka 700 millioner alveoler som menneskets lunger indeholder. En alveole er en mikroskopisk lille luftfyldt blære omgivet af en ultra tynd hinde der består af et enkelt lag celler. Omkring alveolerne slynger sig små blodkar, som hedder lungekapillærer. Kapillærerne er de tyndeste blodkar i kroppen. Transporten af ilt i lungekapillærerne sker nu ved processen diffusion. Diffusion er transport af et stof fra et sted med høj koncentration til lav koncentration. Koncentrationen af ilt er høj i alveolesækken som indeholder atmosfærisk luft og koncentrationen af ilt er lav i lungekapillærernes iltede blod. Transporten styrkes af at de røde blodceller indeholder stoffet hæmoglobin som tiltrækker ilt. Derved kommer ilten hurtigt ind i blodet, hvor blodet så transporterer via blodkredsløbet ilten videre rundt i kroppen. Vitalkapacitet er den maksimale mængde luft der udåndes efter en maksimal indånding. Vitalkapaciteten måles i liter og er primært bestemt af individets højde, men der er dog mindre hos kvinder end hos mænd med samme højde og den mindskes med alderen. Hvis din lungekapacitet er lav har du en mindre mængde ilt i kroppen end en person med høj lungekapacitet.Træning kan ikke ændre vitalkapaciteten, da lungestørrelsen er arvelig. Veltrænede personer har dog alligevel større vitalkapacitet, da de muskler, sener og led der medvirker til vejrtrækningen godt kan trænes.
Det er gratis at oprette en konto