det er et uddrag af novellesamlingen Månens ansigt, som er skrevet i 1985.
Astrid Saalbach (f.1955) har udgivet prosa novellesamlingen ”Månens ansigt”, som består af 12 noveller. Hvor Pletten er en del af det, dette er et uddrag fra Pletten som blev udgivet i 1985. Astrid Saalbach er kendt for hendes tekster som går op i de små hændelser som pludselig kan forandre livet og den psykologiske virkelighed, hun kredser om temaer som angst for det fremmede og forandringen, menneskers relation og deres ensomhed. Der er ikke så mange store begivenheder i hendes tekster, men mere fokus på detaljen, iagttagelsen og symbolikken, i de små hændelser der sker i livet og på en måde påvirker eller forandre iagttageren.
Uddraget handler om Ida, som er med i et teaterstykke og hun står i kulissen i det blå halvmørke, med sin veninde Beate, Ida venter på hun skal på scenen, og ser hvordan kostumet klæder ham, fremhæver hans krop, og får ham til at se mere maskulin og sensuel ud. Ham, som er en karakter man ikke høre navnet på. Ida har ondt i maven men skal på scenen, da hendes stikord kommer ændre smerten karakter og det holder op med at jage og begynder at dunke i hendes oppustede underliv og Ida bliver dårlig og Beate spørg ham om Ida må låne hans Diva indtil hun skal på scenen og han nikker. Ida og Beates garderobe er en lille smal en og han har en stor med plads til en diva, og han var på scenen det meste af stykket. Idas smerter tager til og hun falder i søvn på divaen, efter hun har kigget sig rundt uden at dreje hovedet, og følte at den dybrøde slåbrok som hænger ved fodenden, bøjer sig ind over hende. Ida vågner ved regissøren siger, det er ved at være sidste scene hvor hun skulle ind. Da Ida står op, smerterne og de mørke rander under øjne er væk, og får sin kjole på, men hun må få Beate til at lukke den, Ida får kigget i spejlet og ser hun er blødt igennem, mens hun sov på det beige tæppe som lå på divaen. Hun tager tæppet op i favnen og løber forvirret rundt i garderoben med tæppet.
Det er gratis at oprette en konto